Indlæg ved konference om ”Natural Flood Defence”

Indlæg ved konference om ”Natural Flood Defence”

Tema: Den lokalpolitiske proces i forbindelse med Skjern å naturgenopretning.

Tak for invitationen til at holde dette indlæg.

Det er mig en stor glæde at få lov til at fortælle om de erfaringer vi som lokalbefolkning har gjort i forbindelse med gennemførelsen Skjern å projektet.

Det har bestemt ikke været noget nem proces lokalbefolkningen har været igennem. Dels har processen været meget langstrakt – fra begyndelsen af 80’erne til anlægsloven endelig blev vedtaget i sommeren1998. Dels har der været store og til tider meget følelsesladede debatter og interessekonflikter i hele forløbet.

Jeg vil dele mit indlæg op i 3 områder:

• Lokale konflikter i forbindelse med projektet
• Lokal indflydelse på projektet
• Hvordan er det så gået?

Lokale konflikter i forbindelse med projektet.

1. Nogle af de mennesker der kæmpede for det store afvandingsprojekt i begyndelsen af 60’erne med det formål at skaffe mere landbrugsjord til de lokale landmænd, havde svært ved at acceptere, at åen nu atter skulle oversvømme landbrugsarealer. Dette selvom det meste af jorden ikke længere kunne dyrkes, fordi jorden havde sat sig mere end 1 meter og at den dermed alligevel ikke var anvendelig som landbrugsjord.
2. Mange landmænd måtte afgive jord i ådalen og kunne dermed løbe ind i problemer. Dels med at opfylde harmonikravene for gylleudbringning. Dels med EU-tilskud. Bekymringerne viste sig at være ganske ubegrundede, idet landmændene fik erstatningsjord tættere på deres landbrugsejendom og som en sidegevinst fik de en ganske klækkelig erstatning for den jord de måtte afgive i ådalen.
3. Der var og er fortsat lokale interesseorganisationer der er modstandere af statslig indblanding i hvordan vi vestjyder forvalter naturen. Man må sige at de havde held med at fremstille skræmmebilleder af det Skjern å projekt staten ville realisere. Det lykkedes dem at give mange lokale borgere et billede af at Skjern å projekt der ville medføre oversvømmelser i Tarm og Skjern, så beboerne her skulle sejle rundt i gondoler. Det lykkedes organisationerne at forudsige den kendte Skjern å laks’s død, hvis projektet blev en realitet. Det lykkedes dem også at bilde store dele af lokalbefolkningen ind, at okker ville tilflyde fjorden, så den ville komme til at ligne ”Det Røde Hav”.
4. Der var lokale konflikter mellem fiskerierhvervet og landbrugserhvervet. Landmændene ønskede så meget landbrugsjord som muligt – enten til at dyrke i eller som mulighed for at hæve braktilskud fra EU. Fiskerne ønskede en renere fjord, så fiskene kunne vende tilbage til fjorden og der dermed igen kunne skabes et levebrød for nogle fiskere. Afvandingsprojektet i 60’erne var hovedårsagen til at livsbetingelserne for fiskene blev ødelagt og dermed umuliggjorde erhvervsfiskeri.
5. Konflikten mellem de lokale borgere og modstanden mod projektet blev ikke mindre af den presse der dækkede debatten. Lokale kræfter der var imod projektet var godt hjulpet af den lokale presse. Selvom pressen bør være objektiv, kan det ikke siges at de var det i debatten om Skjern å projektet. Indlæg fra tilhængere af projektet blev gemt i lang tid eller bragt med en misvisende overskrift, mens modstanderne af projektet fik bragt deres indlæg hurtig og med store overskrifter. I reportager fra offentlige møder var det stort set kun modstanderne af projektet der blev refereret. Tilhængere blev ofte latterliggjort.

Lokal indflydelse på projektet.

1. I forbindelse med projektet blev der nedsat forskellige brugergrupper, som skulle varetage borgernes og interessegruppernes interesser under projektfasen, samt være med til at bestemme, hvordan området efterfølgende skulle kunne benyttes. Selvom modstanderne påstår at de har været helt uden indflydelse på projektet, forholder det sig ganske anderledes. Brugergrupperne var nemlig bredt sammensat af dels lokale interesseorganisationer, men også landsdækkende organisationer, hvor repræsentanten var lokalt udpeget. Dermed var der altid et markant flertal af lokale borgere i brugergrupperne.
2. Kommunerne og amtet var også repræsenteret i brugergrupperne. Dermed var lokalbefolkningens interesser også sikret.
3. Indstillingerne fra brugergruppen blev også fulgt på nær i et enkelt tilfælde – så lokalbefolkningen har haft stor indflydelse på projektet, selvom om nogle siger noget andet.

Hvordan er det så gået?

Det er heldigvis blevet til en ”happy ending”. Tidligere modstandere erkender i dag at det er et godt resultat. Ja selv nogle af de mest hårdnakkede modstandere fungerer i dag som guider og viser rundt i projektområdet. Personligt har jeg den fornøjelse at møde mange der roser resultatet og som samtidig er vrede og frustrerede over de skræmmebilleder, der blev påduttet dem i debat- og projekteringsfasen.

Hvis man kan tale om vindere i kampen om Skjern å er det så afgjort naturen. Vi har fået en fantastisk flot natur som allerede nu har givet levested for et mangfoldigt dyreliv og som giver mangfoldige rekreative muligheder for såvel lokalbefolkning som de mange turister og andre interesserede der kommer til området.

(Landmændene blev også vindere. For det er et faktum at de i 60’ erne købte jorden i ådalen billigt. Dyrkede i den indtil ’98. Solgte jorden igen for en meget god pris …. Så landmændene må også selv føle sig som vindere.)

I skal være hjertelig velkomne til at besøge Skjern å dalen. Vi vil meget gerne vise jer dette enestående naturområde.

Tak for ordet.