Mere fokus på de ansatte og børnenes tarv

Niels Rasmussen, byrådskandidat for SF, Svinget 8, Tarm:
"Det var da også på tide", var min umiddelbare tanke, da Børne- og Familieudvalget forleden skrottede forvaltningens oplæg til Nye Veje, en nyorganisering af det specialiserede område. Et fint navn til en plan, som i bund og grund ikke handler om andet end at øge skolernes indsats for børn med særlige behov og de redskaber og muligheder, som skolernes medarbejdere råder over.
Det fine navn i sig selv er måske også forklaringen på, at det fra dag ét - og tilmed mere end 4 år tilbage i forrige byrådsperiode - har været en topstyret proces, hvor forvaltningen og interne og eksterne konsulenter har sat dagsordenen, mens det været svært at skimte både de børn, der skal have hjælp og de medarbejdere, som skal hjælpe.
Det var heller ikke kønt, da formanden for Børne- og Familieudvalget blev kendt inhabil i sagsbehandlingen, fordi hendes mor skulle ansættes i en af de 3 distriktslederstillinger, som er en del af omorganiseringen. En hændelse, der førte til, at udvalget nærmest måtte begynde forfra.
Ikke nok med, at man i "anden halvleg" enten glemte at involvere medarbejderne eller gav dem urimelige korte varsler til at svare, så var Nye Veje åbenbart mundet ud i en gang volapyk, så ikke engang skolerne kunne gennemskue, hvad der helt præcist blev lagt op til.
Nu er planen forhåbentlig stendød, og godt for det. Jeg er også glad for, at flere skoler har udvist "civil ulydighed" og selv sat nye initiativer i gang til at understøtte netop denne gruppe af børn med særlige behov. Ovenikøbet med stor succes, så vi har undgået det pædagogisk svigt, der ville have opstået, hvis bureaukratiet havde fået lov at køre sin skæve og langsommelige gang.
Vi skal ikke kaste flere penge efter konsulenter, men fordele kontoen mellem skolerne, så de får flere resurser til at tilgodese børnenes tarv. Og hvis jeg lige ser bort fra den evaluering, som må og skal gennemføres i forvaltningen, så vi undgår flere af den slags fugleskræmsler, så er der masser af positive erfaringer i kølvandet på processen.
Vi råder over supermotiverede og kompetente medarbejdere og ledere på de enkelte skoler, som ved hvor skoen trykker, og som skal høres og lyttes til i fremtiden. Og så må vi erkende, at dét, som dur på én skole nødvendigvis ikke fungerer på de øvrige skoler.
Der er hverken 2 skoler eller 2 børn, der er ens.

Gå tilbage til oversigten