Er folkeskolen fortsat fundamentet ?

Er folkeskolen fortsat fundamentet ?

Gennem de seneste 200 år har folkeskolen været det fælles grundlag for børn og unges uddannelse. Men spørgsmålet er, om dette grundlag så småt er ved at smuldre bort i decentraliseringens hellige navn. Dermed ikke sagt, at al decentralisering er til skade - der er på mange områder vundet meget ved at beslutninger decentraliseres.

Noget tyder på, at det fælles grundlag er ved at smuldre, fordi folkeskolen ikke prioriteres lige højt i alle kommuner. Nogle steder fordi der er sket nedskæringer. Andre steder, fordi kommunen har ønsket at opretholde urentable klassestørrelser uden at tilføre de nødvendige økonomiske midler. Det at fundamentet smuldrer ses :

• I forskellene på bygningernes og klasselokalernes "helbredstilstand", hvor det deraf følgende dårlige arbejdsmiljø præger alt for mange børns hverdag.
• I store forskelle på timetildelingen til eleverne. Over et skoleforløb fra 1. - 9. klasse kan det faktisk betyde et helt skoleår i færre undervisningstimer.
• I forskellene på de karakterer, eleverne kommer ud med, når de har været til folkeskolens afgangsprøve. Det viser sig, at gennemsnitskarakterer fra skole til skole svinger mellem 7,25 og 9,25.
• I forskellene på de beløb, der bruges på indkøb af nye tidssvarende skolebøger og IT- udstyr til eleverne.
• I forskellene på de muligheder, kommunerne giver lærerne for efteruddannelse. Der er i mange kommuner skåret voldsomt ned og dermed oparbejdet et stort efterslæb.

Jeg mener, at der er et stort behov for at opprioritere den fælles folkeskole. Bliver folkeskolen ikke prioriteret højere end den gør i dag, risikerer vi, at skolen ender, som den offentlige skole i England er endt med at være, nemlig en skole for de ressourcesvage.

Regeringen har givet og vil give kommunerne mulighed for at rette op på den skævvridning, folkeskolen har været igennem de senere år.

Kommunerne har fået øget mulighed for at låne til renovering af skolebygningerne, så de dels indretningsmæssigt kommer til at leve op til intentionerne i folkeskoleloven fra 1993, dels at der bliver gjort noget ved indeklimaet. Sidste år blev der afsat 350 mill. kroner til udvikling af helhedsskolen. Desværre spændte et par politiske partier, Venstre og Kristelig Folkeparti, ben for det projekt. I stedet bliver pengene brugt til bl.a. at opprioritere IT- undervisningen i folkeskolen.

I den kommende folketingssamling genfremsætter regeringen et lovforslag om undervisningsmiljø, som skal sikre, at børn og unge får et bedre arbejdsmiljø.

Men det er efter min opfattelse ikke nok.

Jeg mener, at der ud over de nævnte tiltag bl.a. er behov for :

• at øge timetildelingen til de børn, der i dag har færrest undervisningstimer. Der bør med andre ord være en mere ensartet tildelingen, end det er tilfældet i dag, hvor der er meget stor forskel fra skole til skole
• at sikre lærerne får den nødvendige efteruddannelse, så de til stadighed kan give eleverne den mest inspirerende og tidssvarende undervisning.

Folkeskolen skal, efter min mening, fortsat være det fundament, vores børn og unge skal bygge deres uddannelse på.

Med venlig hilsen

Niels Rasmussen
Folketingskandidat (S) Skjern Kredsen