Tale til VGT studenter

Livet er for kort til lange taler, og ikke mindst lange politiske taler. Så i stedet for at holde tale, vil jeg læse en lille humoristisk fortælling for jer. Men da man ikke kan forholde sig til ret meget i denne verden, uden det i et vist omfang kan udlægges politisk, har fortællingen her måske også en snert heraf.

Vel vidende at ironi og humor er svære størrelser, der kan tolkes meget forskellig, får I her en fars dialog med sin ambitiøse teenager søn, - som i øvrigt har gået på VGT. Så håber jeg, I kan se den røde tråd.

 

»Oliver, du som er så klog, at du ikke behøver at begynde skoleugen på gymnasiet før onsdag morgen og allerede kan begynde weekenden torsdag middag, må da kunne svare på, hvad EU's indre marked, Se & Hør, vejrmeldingen, Lars Løkkes opstandelse fra de døde og Rasmus Seebachs "Øde Ø" har til fælles?«

 

(stilhed)

 

»Nå, hvad bliver det så til, kammerat?«

 

Godt nok havde Oliver gået på Vestjysk Gymnasium, men denne her form for kreativ tænkning, mindes han ikke at være stødt på før. Måske havde kreativ tænkning været på skemaet en mandag formiddag.

 

»Bullshit,« sagde Oliver, og tastede videre på Ipaden.

 

»Tænkte det nok, sagde farmand, og du vil ind på universitetet... mon ikke du skal satse på, at kvote 3 ikke er booket helt op.

 

Men det kræver også en veludviklet højre hjernehalvdel at ræsonnere sig frem til, at fællesnævneren er, at man ikke kan lukke op for fjernsynet, radioen eller åbne en avis uden at blive oversvømmet af alt det banale ævl.

 

Og det i en tid hvor verden har langt alvorligere problemer af slås med:

 

- ungdomsarbejdsløsheden har aldrig været større,

- unge mennesker skal ikke frit kunne vælge studieretning på universiteterne,

- lærerpladser er der ingen af,

- egoismen har erstattet sammenhold og solidaritet,

- sundt kammeratskab er erstattet med fadølsanlæg,

- den sociale opdragelse er overladt til rockerklubber,

- den globale opvarmning truer pingvinerne på sydpolen,

- VM i fodbold trues af ballademagere,

- landet overbefolkes af singler

 

Det er jo ikke til at holde ud." «

 

»Så lad vær´ du gamle,« kom det fra Oliver. »Nu har jeg 5 skarpe fra det 21. århundrede til dig.«

 

»Spark bare løs, sønnike,« kom det selvsikker fra farmand, »jeg husker stort set alt hvad der er sket på kloden siden Moses krydsede det Røde Hav.«

 

»Fint,« kom det fra sønnen, »fortæl mig hvad Heartbleed, Surface Pro, Cloud computing, Snapchat  - har til fælles.«

 

Farmand rømmede sig . »Jaa aa altså, i mine ører lyder det som nogle forældede fagudtryk, som jeg for længst har glemt betydningen af.«

 

»Nå, så det har du,« kom det fra sønnen. »Vær nu ærlig for en gangs skyld, og indrøm, at du ikke aner, hvad jeg snakker om.

 

Udviklingen er løbet fra dig du gamle, du er hægtet af, du er en oldtidslevning, du står på den forkerte side af den digitale kløft, og du står så hårdt på ledningen, at bitsene ikke kan ryge igennem. Du hører ikke hjemme i det 21. århundrede. - Men du har jo også lige rundet de 40.«

 

»Men fællesnævneren, her, er, at Ældresagen afholder kurser i de emner jeg nævnte, så måske skulle du melde dig til, så du kan komme på omgangshøjde med virkeligheden.«

 

»Rend mig,« brummede farmand.

 

»Men Oliver, noget helt andet er,« farmand syntes det var på tide at skifte emne. »Som du ved, ligger både din og menneskehedens fremtid mig stærk på sinde, og da man ikke kan få børn med en Ipad, og man ikke kan sikre artens overlevelse ved at skrive på Twitter og Facebook, vil jeg foreslå, at du begynder at bruge mindre tid på de sociale medier og hardwaren, og bruger mere tid på softwaren, altså, at dyrke de sociale og mellemfolkelige relationer med det andet køn.«

 

»Fuck you,« kom det fra junior.

 

»Ja-ja, det siger du nok, men, hvis du tror, du kommer gennem livet med benene oppe på bordet og din pegefinger kørende frem og tilbage på den fedtede skærm, bliver du skuffet.

 

Erhvervslivet går efter intelligente, kreative, veluddannede, alvidende, energiske, hårdt-arbejdende, velklædte unge mennesker - med et godt udseende og mange års erfaring.

 

 Og så skal de helst være af hunkøn og komme fra Kina eller Indien.«

 

»Det er det, du er oppe i mod, min dreng. Det er derfor jeg synes, at du allerede nu skal begynde at se dig om efter en køn, klog og veluddannet pige, der kan forsørge dig, hvis altså du ikke kan over-komme at få benene ned af bordet.

 

Verden er fyldt med muligheder for dem der vil. Men, med den indstilling du lægger for dagen, ser jeg kun 2 muligheder for dig. Enten at blive medlem af Folketinget eller Europaparlamentet. Det er de eneste steder, hvor man får en fed hyre for at bruge 90 % af arbejdstiden på Twitter og Facebook.

 

Men, - det må jo så nok blive Folketinget for dit vedkommende.

 

I hvert fald vil det vare mange år før du opfylder alderskriterierne til Europaparlamentet, og til den tid er der måske slet ikke noget Europaparlament.«

 

»Hvad rager Folketinget, Europaparlamentet og erhvervslivet mig,« kom det fra sønnen.

 

 »Jeg skal være forfatter og opfinder og forsker. Jeg vil skrive mega fede afhandlinger om alle de udfordringer vi unge mennesker står overfor:

 

- den globale opvarmning,

- overbefolkningen på kloden,

- genmanipulation,

- Wall Streets terrorisering af den globale økonomi,

- mænds dårlige sædkvalitet

- og kvindernes uvane med at blive kunstig befrugtet; - de kvinder, tror sgu efterhånden, at de kan klare alting selv.«

 

»Og så vil jeg have afklaret, hvordan det kan være, at hver gang vi i den vestlige verden fører krig mod muslimerne et eller andet sted, så siger vi, at vi slås for deres frihed, men hvis de slår igen, kalder vi dem terrorister!! «

 

»Men mit største projekt det bliver, at skaffe mad til de mange milliarder, der vil være på kloden om få år, og jeg vil starte med at hjælpe araberne med at finde ud af, hvordan de laver sand om til mad.

 

Når jeg har løst dette problem, har araberne noget at falde tilbage på den dag deres olie slipper op, og jeg har samtidig afskaffet hungersnøden i de tørre områder.

 

Og for os velbjærgede danskere, vil det betyde, at vi kan reducere vores Ulandsbistand og dermed få flere penge til velfærd herhjemme. Måske, kan vi endda få råd til at leve, som vi gør. Genialt ikke??«

 

»Og i min fritid - hvis der overhovedet bliver fritid - vil jeg dyrke lidt hamp nede i kælderen - til eget forbrug, du ved.«

 

Farmand rystede vantro på hovedet. »Du er bindegal knægt, jeg nægter at tro, du er min søn,« stønnede han.

 

»Det har din kone vist heller aldrig påstået,« kom det fra knægten. »Men glem ikke, du gamle, det er dig og din generation, der har skabt problemerne. I har forurenet luften, vandet, jorden, fuglene, fiskene, maden, og nu er I godt i gang med det ydre rum. Det er jeres arv til os unge.«

»Og hvad med kriminaliteten og hvad med Gud? Aldrig nogensinde har så mange højt begavede mennesker siddet i spjældet, som nu, samtidig med, at kirkerne står tomme.                           Hvorfor? Fordi I bare lader stå til og ikke kender til mådehold og ægte solidaritet med de svage i samfundet. I har mere travlt med jeres grillpølser, tyske dåseøl og rødvin og spekulation i Schweizerfranc, end med at være aktiv engageret i samfundet og foregå andre med et godt eksempel.«

 

»Det er ikke til at få luft over. Nej du gamle, når min generation kommer til, bliver der lavet om på tingene.«

 

»For resten. Hvorfor har I ikke gjort noget ved folkevandringsproblemerne?

 

Folk flygter fra den friske luft på landet ind til larmen og bilosen og prostitutionen i byerne med den konsekvens, at de bliver syge, så vi er nødt til at bygge supersygehuse, som vi ikke har råd til. I har efterhånden gjort hele landet til udkants Danmark.«

 

»Hvad gør I ved det? Ingenting gør I - ingenting!«

 

»Og hvad med Vestjylland? Der er snart så langt mellem butikkerne her, at man skal køre 50 km for at købe et kondom. Det er sgu på tide, at vi får en motorvej herovre.«

 

Oliver havde talt sig så varm nu, og han glemte helt at tvære frem og tilbage med fingeren over Ipad'en.

 

Farmand havde helt tabt mælet, han havde tårer i øjnene og var dybt rørt over de dybsindige tanker sønnen gjorde sig. Knægten havde ikke sagt så mange ord efter hinanden - siden han som lille - havde mæslinger og talte i vildelse.

 

Oliver fortsatte.

»Og hvad med atomaffaldet og regnskoven og den katolske kirke - og hvad med Kineserne - ja hvad med Kineserne? De starter i skolen 3 mdr. efter de er født, og de myldrer frem alle vegne. Og hvad med de gamle, der kun får mad 1 gang om ugen, kommer i bad 1 gang om året og kun får skiftet tøj hvert år til Sct. Hans, hvad vil I gøøøre?

 

Nu syntes farmand at problemerne var ved at blive for komplekse, og at det var tid at stoppe.

 

»Ja - ja, jeg er enig med dig i, at I unge står overfor nogle store udfordringer, men I har jo evnerne og viljen og gå på modet, så det skal nok gå alt sammen,« sagde farmand fortrøstningsfuldt.

 

Oliver sukkede: »Ja, det skal nok gå alt sammen, - alt sammen skal nok gå. Det troede Napoleon også før slaget ved Waterloo.

 

Men nu har jeg ikke tid til at underholde dig mere du gamle, fakkeloptoget og de hvide sommerkjoler kalder. Hyg dig.«

 

 

Ja - der er nok at tage fat på for jer. I kommer ikke til at kede jer. Udfordringerne er store og komplekse og udviklingen går hurtig. Fremtidens krav, er hurtigt omstilling og konstant læring. Et gammelt kinesisk ordsprog siger:

 

"Den der tror han er færdiguddannet, er ikke uddannet, men færdig."

 

Dette ordsprog er mere relevant end nogensinde, og vil være kodeordet for jeres fremtid.

 

I skal nu ud at gøre en forskel og udvikle vores samfund, jeg håber, I vil arbejde hen imod et samfund, hvor der er plads til alle, og hvor hensynet til hinanden ikke helt overskygges af hensynet til jer selv.

 

Jeg vil ønske jer tillykke med veloverstået eksamen og ønske alt det bedste for jer, - og husk: Se altid mod lyset, for så falder skyggerne bag jer...

 

Gå tilbage til oversigten