En typisk Niels Rasmussen, før S nu SF
Jens Kirk, Velling
MISTÆNKELIGGØRELSE: Først skal alt mistænkliggøres, hvorefter man lover guld og grønne skove, uden at fortælle, hvor meget skatten skal stige, hvis alle de lovede ting skulle gennemføres. Lad mig starte med mistænkeliggørelse i den senere tid fremført her i Dagbladet: FORSYNINGEN i Skjern er blevet endevendt flere gange uden at det har ført til noget, ud over en masse skriveri her i bladet, alt er slet ikke foregået efter Niels Rasmussen's ( NR) hoved.
Så er der NATIONALPARKEN, hvor det nu skulle være Ringkøbing-Skjern kommunes skyld, at vi ikke fik en Skjern-Å nationalpark.
Læs i lørdagsavisen ( 9 nov.) Som en af dem der har siddet meget tæt på forhandlingerne på Christiansborg og været med i alle årene, at så rammer tidl. Borgmester og formand for styregruppen Torben Nørregård plet, når han siger: »Hvordan kan man gå i fire år i uvidenhed. Der blev holdt borgermøde i Skjern, Tarm, Skarrild og Åskov Kommune var med i hele forløbet«. Noget der er nået forlig om mellem alle parter efter 6-7 års arbejde skrotter man ikke bare med et pennestrøg for så lige at tage noget ud og noget andet ind og så lige at oppositionen mente at der skulle en anden person til som formand for styregruppen.
Og så er økonomien i vores kommune gal, der skal spares 650 millioner allerede i 2014 påstår NR. Det stod at læse i lørdagsavisen ( 9. nov.), men samtidig loves følgende: 1) Vi vil hæve normeringen til børnepasningen. 2) Vi vil afsætte de nødvendige penge til at gennemføre folkeskolereformen.
3) Vi vil styrke den forebyggende indsats på social-og sundhedsområdet.
4) Vi vil på handicap-og psykiatriområdet afsætte midler til at imødekomme det stigende antal brugere. 5) Vi vil bruge flere midler på planlægningen, således at erhvervslivet får hurtigere sagsbehandling.
Men hvordan hænger alt dette sammen? Den skatteforhøjelse din kollega Peder Sørensen foreslår på 0,4-0,5% slår i hvert fald ikke til? Men måske en skatteforhøjelse på 4-5% fra SFs' side er nær ved at kunne gøre det? I sidste afsnit i overnævnte fra NRs' læseindlæg i lørdagsavisen genkaldes i hukommelsen alt om hvad Helle og Villy lovede op til folketingsvalget i sept. 2011, men helt glemte efter valget, de vidste jo også at alt hvad de lovede før valget ikke kunne gennemføres pga. den økonomiske krise. Jeg er tryg ved det budget som vores nuværende kommunalbestyrelse med undtagelse af SF har vedtaget.
Jo. mistænkeliggørelsen fra NR lever i bedste velgående.
Gå tilbage til oversigten