Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Sagt og skrevet

Mod til at træffe beslutninger

Skrevet d. 25-10-2013 |
Rss-feed

LÆSERBREV

Pia Vestergaard og Niels Rasmussen, Ringkøbing og Tarm, medlemmer af og kandidater til byrådet for SF
SVAR: Claus Byskov ( CB) skriver i et læserbrev i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at SF vil lukke hele Troldhede, og reducere byen til et trinbræt.
Intet kunne være mere forkert! Det parti som CB repræsenterer, nemlig Venstre, er hovedansvarlig for, at kommunen er bragt i en så svær økonomisk situation, at vi fra 2015 skal finde besparelser for 500 millioner, hvilket formentlig bliver et par hundrede millioner mere, med det netop vedtagne budget, der rummer mange ufinansierede tiltag.
Selvom forligspartierne bag budgettet, via spin forsøger at fremstille besparelsesrunden som en ren effektivisering, og en smartere måde at gøre tingene på, ja, så har SF set realiteterne i øjnene.
De besparelser vil blive en ren massakre for kommunens kernevelfærd.
En kernevelfærd, der i forvejen har været udsat for massive nedskæringer de seneste 7 år! I RKSK-kommune har vi i forhold til sammenlignelige kommuner et stort antal plejehjemspladser, og de er placeret forkert! I dag er der 10 tomme pladser og vi ser en meget klar tendens til, at de ældre borgere søger mod de større byer.
Derfor har SF også foreslået at nedlægge pladser, hvor der idag ikke er behov.
Senere vil vi udvide antallet i de større byer. Behovet for pladser vil stige, samtidig med at antallet af ældre stiger -det har vi sat penge af til i vores budgetforslag! Det er interessant at vide, hvor CB vil finde besparelser på mindst 500 millioner kroner.
Tror CB virkelig de mange millioner findes, uden vi tilpasser udbuddet til efterspørgslen.
Lukning af Troldhede ældrecenter er i øvrigt ikke ukendt for Venstre, da dette forslag tidligere har været på tale.
Dette får os til at tænke, om det blot er et halvhjertet forsøg fra CB på, at holde vælgerne for nar op til kommunalvalget?.



Gå tilbage til oversigten

Kommentarer

#1 | Skrevet den 25.10.13 af  Joan C. R. Nielsen
MHT til besparelser, ja, vi slipper næppe for dem, men der er mange måder at spare på.
For det første vil jeg stærkt fraråde at lukke små plejehjem, da de er den bedste løsning på "livskvalitet" for ældre personer. Tænk lige over muligheden for besøg og kollektiv trafik.
Vi bliver jo også selv "ældre/gamle" og de forsøg på "besparelser" i de seneste ca. 20 år er helt ud i skoven.
Opvarmet varm mad - det tror jeg ikke, at de siddende kommunalbestyrelsesmedlemmer vil slå sig til tåls med, når deres tid kommer. Man kan spare sig fattig, siger man. Nej, man skulle hellere finde opskriften frem fra i begyndelsen af 1990´erne - før man lavede om til det system, vi har i dag. I kunne jo forsøge at spørge SE-energi om fiberbredbånd til hele Vestjylland og LED-lysbesparelser. Undskyld, men man hører, at Forsyningen er et sted man tager ind hver morgen for at underrettes om (dagens procedure) - jeg tænker på omkostningerne mht. transport frem og tilbage, det kunne spares. Jeg tror egentlig også, at der er alt for mange ansatte der. I skulle se at få lokket noget industri til området og net-butikker med pluk og forsendelser. Det ville styrke både de arbejdsløse og postvæsenet.
Mig bekendt kan der ikke spares mere på de ældre, for så bliver det dyrere, som det er i dag. Tak for ordet. Mvh. Joan R. Nielsen