Spild af skatteborgernes penge!
Kommunalbestyrelsen har pligt til at bruge skatteydernes penge med fornuft og ydmyghed. Derfor er det spild af ressourcer at lave overflødige tilfredshedsundersøgelser. Ikke mindst, når svaret er givet på forhånd! Sådan er det og sådan har det været ved alle de tilfredshedsundersøgelser, der er lavet indtil nu. Det synes, at formålet med undersøgelser er, at dække over de mange nedskæringer og forringelser, som det borgerlige flertal i byrådet har gennemført.
I forvejen er der embedslægetilsyn, kommunale tilsyn... Dertil daglig ledelse og ikke mindst medarbejderne, der samvittighedsfuldt leverer god service overfor borgerne, indenfor de meget snævre økonomiske rammer.
Derfor er der kun god grund til at være tilfreds med den service kommunens borgere får, under de givne økonomiske rammer. Men det kunne være meget bedre, hvis byrådets flertal også turde prioritere!
De økonomiske rammer kunne være meget bedre. Derfor har SF også i social- og sundhedsudvalget bl.a. foreslået, at penge anvendt til "ligegyldige" analyser, bruges på bedre normeringer i ældreomsorgen. Dermed vil borgerne få en bedre service, medarbejderne får mere tid til omsorg for borgerne. - En positiv spiral kan omsider starte...
Gå tilbage til oversigten