Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Sagt og skrevet

Intelligent stop for miljøgodkendelser

Skrevet d. 23-03-2009 |
Rss-feed

Intelligent stop for miljøgodkendelser

Af Byrådsmedlemmerne NielsRasmussen, Socialdemokraterne, og Peder Sørensen, SF, skriver blandt andet:

Inden der går for meget skinger tone og automatreaktion i sagen om vores forslag om et »Intelligent stop for udarbejdelse af miljøgodkendelser«, vil vi gerne stilfærdigt gøre opmærksom på, hvad indholdet reelt er i sagen.

Vi ønskede med forslaget at trække i håndbremsen i forhold til de mange miljøgodkendelser, der netop nu bliver givet til landbruget. Ikke generelt og ikke for evig tid, og kun for det konventionelle landbrug, der søger tilladelser tæt på Natura 2000 områder. Det er sagen i al sin enkelthed.

Forslaget bygger på to forhold på to niveauer. Der er den rent politiske vinkel, og den visionære politik om økologi samt bæredygtighed. Vi ønsker at se tingene i tide og dermed omsætte dem til vores egen fordel. Et ønske om sammenhæng og helhedstænkning. For at der ingen tvivl skal være, så ønsker vi naturligvis et levende og bæredygtigt landbrug i Ringkøbing-Skjern kommune nu og i fremtiden.

Det handler i høj grad også om at se naturen som en værdi og med en betydning i sig selv. En sådan natur vil så til gengæld tillade os en bæredygtig kommerciel anvendelse. Det handler derfor også om turisme, en af kommunens vigtigste indtægtskilder, nu og i fremtiden.

Danmark skulle for lang tid siden have fremlagt vand og naturplaner, men de bliver tilbageholdt af en meget bekymret regering, der har fået øjnene op for omfanget og ikke mindst prisen for gennemførelse af disse planer. Planerne er på vej. Disse vand og naturplaner er et direktiv, og dermed en skal-opgave for kommunen. Med de betydelige og forskellige vandmiljøer vi har i kommunen, så taler man om en offentlig udgift på mindst 100 millioner kroner for en kommune som Ringkøbing-Skjern. Og gæt engang, hvem der kommer til at betale?

Skatteyderne selvfølgelig. Gad vide, hvor Venstre vil finde de penge, med de i forvejen stramme og urealistiske lave budgetter Venstre opererer med.

Vores forslag handler derfor også om den mest effektive udnyttelse af vores skattekroner. I stedet for dyre tilbagekøbsudgifter, eller for yderligere fordyrelser af drift og arealudvidelserne for den enkelte miljøgodkendte landmand, så er det fornuftigt at stoppe op nu, og vente, til vi kender indholdet i direktivet.

Vi mener, at alle borgere i Ringkøbing-Skjern kommune har krav på disse oplysninger, og det var selvfølgelig også en del af tanken bag forslaget og debatten i byrådet.

Det er faktisk blot det, vi i al stilfærdighed ønskede, men landbruget og deres politikere kunne selvfølgelig ikke se fornuften, og derfor led det intelligente forslag nederlag, selvom vi håbede til det sidste.

 



Gå tilbage til oversigten

Kommentarer

#1 | Skrevet den 09.06.09 af  kathrine
det er skrevet godt og håber det går godt i fremtiden
#2 | Skrevet den 06.01.14 af  jIxinhhq
www.alpine-air.com/faux.php replica tag heuer online Even so below within a bayside flatlands along with Redwood coast replica tag heuer watches‎ , The foundation of the dappling low would look like we are the emerald green small municipality