Hjerteforeningens årsmøde 2009

Tale - Hjerteforeningens årsmøde i Skjern den 12. februar 2009.

Tak for invitationen.

Jeg har set meget frem til mødet med jer. Det er altid spændende at komme ud at høre og drøfte, hvad der sker i vores nye store kommune. Men også for at drøfte de udfordringer vi står overfor med jer. Vi har én fælles interesse. Nemlig, at gøre det så godt for hinanden som muligt.

Verner Jensen ringede og spurgte om jeg kunne komme. Det ville jeg naturligvis gerne og heldigvis var der plads i kalenderen. Kalenderen var i øvrigt ualmindelig blank i denne uge... jeg havde ikke lige tænkt på, at der er vinterferie. Derfor har jeg også tilladt mig at tage et par ekstra gæster med i dag.

Kommunesammenlægningen har utvivlsomt været én af de største udfordringer, vort samfund har stået overfor i nyere tid. Det gælder ikke mindst for vores kommune. 5 kommuner skulle blive til 1. Selvom vi var 5 næsten ens vestjyske kommuner, så var der enorme kulturforskelle. Tænk blot på, hvor meget det vandløb, der er mellem Skjern og Tarm, skiller... Hvilken helt anden verden man kom til, blot man bevægede sig 1,9 km. og kom over på den anden siden af dette relative lille vandløb! Tænk blot på, hvilke fordomme man har... haft om hinanden. Sådan er det vel ikke længere? (Eget eksempel da jeg blev håndboldtræner i Skjern)

Der er nu gået godt 3 år, siden byrådet satte sig sammen for første gang for at beslutte, hvordan harmoniseringen af Ringkøbing-Skjern Kommune skulle ske. Borgerne i Hover, Hoven og Hvide Sande havde jo nu krav på ensartet service.

Harmoniseringsprocessen er ikke gået helt stille af hele tiden. Der er borgere, som har oplevet, og som her fået, en dårligere service end de fik tidligere. Der er borgere, som har fået bedre service, end de fik tidligere. Mærkelig nok, så har vi stort set kun hørt fra den første gruppe jeg nævnte.

Ser vi på, hvor stor en proces vi har været igennem. Ja, så må jeg sige: "Det er gået ganske godt", set ud fra de rammer regeringen og et politisk flertal i kommunen har udstukket. Ikke fordi jeg synes, at alt har været fryd og gammen. Det har det bestemt ikke! Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg mener, at kvaliteten i den ydelse vi giver borgerne og ansættelsesforholdene for vore medarbejdere, kan være bedre. Men sådan er de politiske spilleregler.

Med kommunalreformen fik kommunerne en del nye opgaver og et langt større ansvar på andre områder. (Miljø - handicap - sundhed)

Én af de helt store opgaver var på sundhedsområdet. Tidligere havde kommuner også et ansvar på sundhedsområdet, men det er blevet langt større - nu.

Det tror jeg er godt. De første års arbejde med området viser, at det er rigtigt, at kommunen har fået dette store ansvar. Jeg er overbevist om, at det fører til en langt mere forbyggende indsats. Det må også være det, det drejer sig om! Nemlig at giver borgerne bedre mulighed for at leve et sundere liv længere og med mere livskvalitet.

Vi har fået lavet en sundhedspolitik for Ringkøbing-Skjern kommune. Visionen for den er: "Citat"

Det er ikke blot pæne ord på et stykke papir. Det er ord som der til stadighed bliver sat aktive handlinger bag.

Sundhedscenter Vest har en helt central rolle og er omdrejningspunktet, når det gælder implementeringen af sundhedspolitikken. Jeg havde gerne set, at Sundhedscentrets rolle havde været endnu mere centralt placeret. Men, det håber jeg realiseres i næste periode.

Nogle har haft den fejlagtige opfattelse at Sundhedscentret kun er for Tarm-Skjern området. Det er det ikke! Det er hele kommunens sundhedscenter! Herfra koordineres det hele. Men kommunens store geografi, gør det nødvendigt, at eksempelvis træning foregår flere steder.

Sundhedscentret er kommet godt fra start! Der er mange rigtig gode tilbagemeldinger fra såvel borgere som institutioner. Centret er også velkendt udenfor kommunens grænser. Der er mange besøgende fra andre kommuner, men også fra sundhedsfaglige folk.

Nytter denne meget større indsats på sundhedsområdet så?

Til det kan der kun svares, ja - et eksempel:

Sundhedscentret har kørt nogle forløb for borgere med kronisk sygdomme. Her viser det sig: At borgerne fik det betydeligt bedre ved at deltage i disse forløb. Det gælder såvel fysisk som psykisk. Der var flere som fik skabt nye sociale netværk. Økonomisk, har det også været en gevinst for samfundet. Kommunen har i disse kronikerforløb investeret 25.000 kr. Besparelsen er beregnet til godt 200.000 kr. i kommunalt regi. På regionalt niveau er besparelsen på mere end 1 million. Besparelser der er kommet i kraft af bl.a. mindre medicinforbrug, færre sygedage, færre lægebesøg etc.

Kronikerforløbene er bygget op om lærings- og mestringspricipper. Det vil i korthed sige: At man lærer at leve med og mestre den sygdom man har fået. Underviserne på disse forløb er ikke blot sundhedsfagligt personale. De vigtigste har rent faktisk været erfarne patienter, som har kunnet videregive de erfaringer de har med at gøre hverdagen - med en sygdom - så god som muligt. De er jo eksperter i eget liv... derfor også de bedste til at hjælpe andre.

Her har I mulighed for at bidrage. Sundhedscentret vil gerne gøre brug af jeres erfaringer. Så I er meget velkomne til at kontakte Sundhedscentret.

Det var ordene. Jeg håber der tid til debat. Spørgsmålene kunne jo være: Hvilke er faringer har I med mødet med kommunens sundhedsområde? Hvad mener I vi kan gøre bedre? Der er sikkert mange andre spørgsmål. Lad os debattere og forhåbentlig flytte noget til gavn for os alle.

Tak for ordet