Kræft og arbejdsliv

Tale ved konference om: Kræft - perspektiver for et arbejdsliv

Jeg vil indlede med et par historier fra virkeligheden:

"Mand eller kvinde, ung eller gammel, nybagte forældre eller ej; en

kræftdiagnose er en lussing af dimensioner. Den påvirker en psykisk såvel som

fysisk. Den medicinske side af sygehusvæsenet virker, men den menneskelige

del halter.

"Det er frustrerende som patient og pårørende at læse den ene pjece efter den

anden og derigennem få fortalt, hvor vigtigt det er at kræft opdages tidligt, og

så stadig bevare modet med al den ventetid."

"Det sværeste for mig er at se min mand lide, når han ikke kan lade være at tænke på min sygdom og en fremtid uden mig. Ingen kan fortælle, hvor længe jeg har tilbage, men jeg lever endnu, og vil gøre hvad jeg kan for fortsat at leve!"

"Selv en forfærdelig situation med smerter, angst og fortvivlelse kan "lindres" i

mødet med et professionelt plejepersonale... Som pårørende kan vi også gøre

meget for at hjælpe den syge. Det handler om at forsøge at gøre en svær situation mindre lammende - og være sammen om det der sker som familie."

Ingen tvivl om, at det er lussing af dimensioner for den, der får stillet diagnosen - kræft. Ingen tvivl om, at det er en stor udfordring for de allernærmeste, familien at leve tæt sammen med én, der får stillet diagnosen - kræft.

Men det er ikke nok, at de allernærmeste, familien tager denne udfordring op. Det er også meget vigtigt, at arbejdsgiver og arbejdskollegaer er aktive med at lindre smerten og hjælpe den kræftramte godt igennem forløbet. Hjælpe, så tilbagevendelsen til at almindeligt liv sker så hurtigt og smertefrit som muligt. På arbejdspladsen vil det medføre usikkerhed og forskellige problemer, når en medarbejder rammes af en kræftsygdom. Der bliver mange spørgsmål der skal tages stilling til.

Men, selvom man får stillet diagnosen kræft, skal der være: "Perspektiver for et arbejdsliv".

Jeg håber, at konferencen i dag, kan give inspiration til det videre arbejde med at hjælpe de kræftsyge gennem sygdommen og tilbage til arbejdslivet.

Det er en stor glæde, at der er så stor interesse for konferencen. Vi havde sat et loft på 150 deltagere. Det er vi... og flere endda. Mange har ønsket at deltage, men desværre er der ikke plads til flere.

Det er dejligt, at deltagerskaren er bredt sammensat. Der er naturligvis mange med faglig baggrund, men også borgere, ledere i private virksomheder, ledere fra det offentlige og politiker har fundet vej hertil fra store dele af vort dejlige dronningerige.

Med titlen på konferencen - perspektiver for et arbejdsliv - ønsker vi at skabe synlighed i forhold til at vende tilbage til arbejdslivet - og til hvilket arbejdsliv. Programmet henvender sig til både borgere men også de fagprofessionelle og arbejdspladsen der har med disse borgere at gøre i deres sygdomsforløb - før, under og efter.

Konferencen skulle gerne give et billede af de udfordringer, arbejdsopgaver, barrierer man står overfor i arbejdet med borgere med kræft. Jeg håber, at vi kan få svar på en række spørgsmål som:

• F Hvor tæt en opfølgning kan man, som sagsbehandler, lave på en borger med kræft?
• F Hvordan kan man som arbejdsgiver vide at en medarbejder har problemer med senfølger af kræftbehandling?
• F Hvordan kommer man berøringsangsten til livs overfor alvorligt syge mennesker?

Kommunalreformen tilførte kommunerne en lang række nye opgaver. Således er det ikke længere kun genoptræning men også rehabilitering som kommunerne skal tage sig af. Til forskel fra genoptræning ligger der i rehabilitering at:

Citat fra "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet"

 "rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats".

Se... det er jo en ny og stor opgave, vi som kommuner dermed har fået. Skal denne opgave med rehabilitering løses med succes - og det skal den, fordrer det et meget tæt samarbejde mellem alle involverede parter.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi et velfungerende tilbud til borgere med kræft i den erhvervsaktive alder. Det har vi fordi, det var indsatsområdet "tilbage til livet", som vi i sin tid søgte puljemidler til hos Indenrigs- og sundhedsministeriet.

Der er et glimrende samarbejde mellem Sundhedscenter Vest og arbejdsmarkedsafdelingen, hvor der er ugentlige opfølgningsmøder på nye og gamle sager på borgere, der har fået kræft.

Dette samarbejde består i at:

• F at arbejdsmarkedsafdelingen screener nye sygemeldinger for at finde de borgere, hvor hoveddiagnosen er kræft.
• F Der afholdes løbende samtaler med den kræftramte og de pårørende.
• F Der afholdes rundbordssamtaler mellem arbejdsplads, sagsbehandler, den kræftramte, pårørende og koordinatoren.
• F Samtidig er der mulighed for fysisk træning, sansetræning, chi gong, havearbejde, træning i varmtvandsbassin m.m..
• F Der er cafe, hvor der er mulighed for at møde andre borgere med kræft. En aktivitet, hvor der er mulighed for at danne netværk og hvor nogle af borgerne bliver frivillige og hjælper til med cafeen efter de har afsluttet rehabiliteringsforløbet. Denne aktivitet har vist sig at være meget vigtig. Der er her, der bliver grædt ud, talt dybt om de ting der rører sig i os, når vi rammes hårdt på livet.

Men dette samarbejde gør det ikke alene. Vi har brug for jer; de praktiserende læger og de regionale hospitalsafdelinger til at synliggøre vores tilbud i kommunen. Derfor er det glædeligt at I er til stede på konferencen i dag.

Skal vi være med til at sikre timingen, helhedsbetragtningen og sammenhængskraften for vores borgere i deres rehabiliteringsforløb, er det vigtigt, at vi fortsat bruger tid på, og fortsat arbejder med at udvikle samarbejdet mellem kommune, praktiserende læger og hospitalerne. På den måde kan vi sikre, at borgerne får kendskab til kommunens tilbud allerede når diagnosen bliver stillet, og at der er nogen og noget at vende tilbage til efter endt behandling.

Vi ved fra folk der har været gennem et behandlingsforløb, at det kan være meget svært at vende tilbage til dagligdagen efter endt behandling, hvis der ikke følges aktivt op med et tilbud. Det kan opleves som at falde ned i et stort sort hul, som kan være vanskeligt at komme op af. Derfor bliver samarbejdet og koordineringen af indsatsen så meget vigtigere, men også meget sårbart - ikke mindst for den enkelte borger - hvis ikke dette samarbejde fungerer. Derfor skal vi have det samarbejdet til at fungere optimalt.

Nu er vi jo startet op på rehabiliteringsprojektet med statslige puljemidler. Disse puljemidler, har det med at høre op - og så kan vi, som kommuner, få lov til selv at løfte opgaven.

Jeg håber, at tilbuddet her bliver permanent og implementeres til gavn for alle borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi ved fra midtvejsevalueringen at borgerne er særdeles meget glade for tilbuddet. Kan vi ikke løfte den selv, håber jeg, at det kan ske i samarbejde med andre kommuner. Det fortjener at fortsætte!

God konference - tak for ordet.