Italienske medietilstande
Skrevet d. 10-10-2004 |
Italienske medietilstande
I Italien er det Berlusconi der bestemmmer, hvad Italienerne har godt af at se. Foto Niels Rasmussen
Danmark er på vej til italienske tilstande på presseområdet. Efter den politiskbestemte fyring af Christian Nissen, er vejen tilsyneladende banet.
Ingen tvivl om, at Christian Nissen har været en torn i øjet på det borgerlige flertal i DR’s bestyrelse. Således har vi de sidste par år oplevet:
Dansk Folkepartis repræsentant, Søren Espersen, klager over, at partiet får for lidt opmærksomhed i forhold til andre partier; bl.a. ville Dansk Folkeparti gerne deltage mere i underholdningsprogrammerne…
Den konservative kulturminister, Brian Mikkelsen, har ytret sig om manglende objektivitet i DR’s udsendelser; han syntes ikke, at han selv blev dækket tilstrækkeligt positivt.
Venstremanden Karsten Madsen brokker sig over DR, og påstår, at DR’s dækning af Irak krigen var for lidt USA-venlig; et forsøg på at dække over regeringens totalt fejlslagne beslutning vedr. Danmarks deltagelse i Irak-krigen samt en selvprofilering op til EU-valget.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil altså for enhver pris have nedlagt Danmarks Radio som en Public Service kanal og liberaliseret og markedsgjort den sidste objektive presse, vi har i Danmark. Fyringen af Christian Nissen viser, at de er parate til at bruge deres politiske flertal på at tvinge det igennem.
Jeg mener, at det er vigtigt, at vi bevarer mindst én Public Service station i Danmark.
Vi skal have mulighed for at se TV og høre radio, som ikke er afhængig af virksomheders sponsorbidrag.
Vi skal ikke have et tilfældigt politisk flertal, der bestemmer, hvad eller hvem vi skal se eller høre.
Vi skal ikke have italienske tilstande, hvor det er markedskræfterne eller et politisk flertal, der bestemmer indholdet.
Vi skal derimod fortsat have en kanal, der favner begivenhederne bredt, en kanal som laver kritisk journalistik, og en kanal som har frihed til at lave blændende godt dansk tv-dramatik, som fx ”Matador”, ”Rejseholdet”, ”Nikolaj og Julie” og ikke mindst ”Krøniken”.
Har du kommetarer til artiklen er du velkommen til at maile: niels@niels-rasmussen.dk eller ringe 97372093/21401333.
Gå tilbage til oversigten
Kommentarer
#1 | Skrevet den 12.11.13 af qgfVlyYm
Replica Rolex Watches Fake Tag Heuer Watches These watches regularly use movements incorporated into Omega or other best end watches and frequently use genuine gold inside the casework and bracelets Replica Rolex Watches .