Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Medieomtale / Avis

Punkter blev strøget af dagsordenen

Skrevet d. 21-02-2014 |
Rss-feed

Fem punkter blev skåret væk fra dagsordenen til byrådsmødet i tirsdag. Alle handlede om biogas.

Jacob Svendsen jsv@jv.dk
Nogle byrådsmøder trækker ud. Byrådsmødet i tirsdags gjorde det stik modsatte.
En række punkter blev nemlig umiddelbart inden mødet fjernet fra dagsordenen.
Punkt tre handlede således om vedtagelse af lokalplan 242 i forbindelse med et biogasanlæg ved Væggerskildevej øst for Spjald. Og også punkt fire, fem, seks og syv handlede om biogasanlæg.
- De sager blev pillet af og slet ikke behandlet på grund af afgørelsen fra Natur-og Miljøklagenævnet, siger byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF).
- Biogasanlæggene kunne ellers godt have været et punkt, vi længe kunne diskutere, tilføjer han.
SF har længe været skeptisk over for Ringkøbing-Skjern Kommunes planer om at placere stribevis af biogasanlæg rundt om i kommunen. Derfor hilser Niels Rasmussen afgørelsen velkommen.
- Jeg tænker, at det er godt for borgerne, at vi har fået den afgørelse. Nu skal vi kigge fremad og se, hvordan vi kan udnytte den biogas, vi har i området, uden at det generer borgerne. Der har ganske enkelt manglet en samlet planlægning, mener Niels Rasmussen.
Ifølge ham har byrådet aftalt et møde, hvor eksperter inden for energiområdet skal forklare byrådet, hvad der er op og ned i sagen om biogasanlæggene.

FAKTA

Sagen kort
Natur-og Miljøklagenævnet har netop afgjort, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal lave grundige undersøgelser inden den giver tilladelse til biogasanlæg.



Gå tilbage til oversigten

Kommentarer

#1 | Skrevet den 10.03.14 af  gIZByfgFlWXKiURC
4sSDng ficrggmkmzhh, [url=http://ehklyqwgmbpv.com/]ehklyqwgmbpv[/url], [link=http://aqoflcgkiqng.com/]aqoflcgkiqng[/link], http://xqclfammvroo.com/