»For mig lugter det af en bevidst kuldsejling«

Christian Baadsgaard chba@bergske.dk
Længe har den ligget død, men valgkampens hjertestarter har trykket på knappen, og de mange volt sitrer ud i det politiske landskab.
Vi taler om Nationalpark Skjern Å -som ikke blev til noget. Dronningen var bestilt, menuen var planlagt. Ni års debat skulle slutte med et snoreklip, festtaler -og en masse aktiviteter og produkter med et nationalpark-logo på.
Men det hele sluttede omkring forhandlingsbordet på Christiansborg med et brag.
Der kunne ikke opnås enighed den fredag i slutningen af marts 2012, og siden har nationalpark-planerne med månedlange pauser imellem kigget lidt op til overfladen. Men i valgkampen er nationalparken blevet et symbol på et sår, der ikke er helet. Debatten er sprunget op igen. I denne uge svarede borgmester Iver Enevoldsen på et læserbrev af Johs Poulsen.
»JP ( Johs Poulsen. red.) skriver, at der var »en mindre uenighed i kredsen af partier«. Uenigheden i Folketinget var dog så stor, at projektet ikke blev til noget. Dansk Folkeparti forhindrede Nationalpark Skjern Å med et krav om at trække landsbrugsarealer ud af nationalparken ved Hoven.
Det var brandærgeligt, men lokalt vil vi ikke være en del af et politisk drilleri på Christiansborg,« skriver Iver Enevoldsen.
Men var det kun Christiansborg og Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann, der var synderen? Det siges at sejren har mange fædre, men at nederlaget er forældreløst.
Spørgsmålet er, om nederlaget har flere fædre, når det kommer til Nationalpark Skjern Å?.

Tilfældighedens slutspil
Når man taler om slutspillet omkring nationalparken, kan man ikke undgå at nævne Hoven.
Kommunens sydøstlige forpost.
En del af kommunen, men alligevel grænsende til noget andet, med alt det, som et grænseland betyder.
Et andet landskab, en anden avis i de fleste postkasser, et andet mentalt geografisk tilhørsforhold -og ikke mindst en anden landboforening.
Det er her, det hele begynder at smuldre.
Tre Hoven-landmænd har ønsket at komme med i nationalparken.
Et helt område kommer med automatisk, og ved et tilfælde finder en anden landmand ud af, at hans jord er omfattet. Det er i 11. time -og ingen har fået nogen information.
Hoven-landmændene er organiseret i Jysk Landbrug.
»Der blev holdt et møde i Borris, og her var der tilfældigvis nogle, der vidste, at Hoven var kommet med. Det var først da, at de øvrige lodsejere fandt ud af, at de også var indbefattet,« forklarede Jysk Landbrugs formand Bjarne Larsen til Dagbladet den 29.
juni 2012.
3100 hektar drejer det sig om -og 50 landmænd protesterer med støtte fra Jysk Landbrug.
En støtte, der ikke var en automatpilot.
»Vores medlemmer følte sig snigløbet. Kun fordi der var så massiv modstand, er vi gået ind i sagen. Havde der været flertal, havde vi aldrig kunnet drømme om at gå ind i den,« sagde Bjarne Larsen dengang.
Det får læsset til at vælte på Christiansborg. Hoven-landmændenes protest er for meget for Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann, der sidder med ved bordet.
»En nationalppark skal være med lokal opbakning, og det var der ikke i Hoven.
Vi ønskede at lytte til borgerne og gøre det sådan, at man i Hoven kunne komme ind på et senere tidspunkt,« sagde Jørn Dohrmann dengang til Dagbladet.

En syndebuk
En af de mest aktive politikere i sagen om nationalparken er Niels Rasmussen fra SF.
Han forholder sig skeptisk overfor Iver Enevoldsens placering af skylden.
»Det er i høj grad lige så meget Ringkøbing-Skjern Kommune, der er skyld i det her.
Man bruger bare Jørn Dohrmann som undskyldning,« siger Niels Rasmussen, der har fulgt sagen tæt.
Niels Rasmussen mener ikke, at kommunen har levet op til sine egne værdier i sagen omkring Hoven.
»Det er ganske utilstedeligt, at man ikke har hørt lodsejerne i Hoven« I dag er Niels Rasmussen stærkt i tvivl om, hvor gode ønskerne om at få en Nationalpark egentlig var. Han peger på landbruget og Venstre.
»Var det ikke Hoven-landmændene, der havde sat sig imod, så havde det været nogle andre,« mener Niels Rasmussen og tilføjer: »For mig lugter det af en bevidst kuldsejling af projektet.
«.

Hvoran går man i uvidenhed?
Torben Nørregaard, der var formand for styregruppen, så var det de oprindelige intentioner, der var bærende hele vejen igennem, hvor det handlede om, at natur, erhverv og kultur kunne gå hånd i hånd.
»Mange har senere sagt, at det vi gjorde var for at please landbruget. Men nej; det var det, der kunne opnås. Det var et fællesskab, der skulle bære nationalparken. Ikke kun en naturpark, men et område med natur og erhverv,« siger Torben Nørregaard.
Han peger på de otte forudsætninger, hvor alt skulle være frivilligt og at der ikke måtte komme restriktioner indenfor parken, som ikke var udenfor parken.
Og at Hoven ikke skulle være blevet informeret, undrer i høj grad Torben Nørregaard, der har sin tvivl.
»Hvordan kan man gå fire år i uvidenhed,« spørger Torben Nørregaard.
»Der blev holdt borgermøde i Skjern, Tarm, Skarrild, og Åskov Kommune var med i hele forløbet,« forklarer Torben Nørregaard. Han mener i dag, at han har været til møder, hvor der også deltog landmænd fra Hoven.
Hvad Iver Enevoldsens indlæg angår, er Torben Nørregaard helt enig med sin efterfølger.
»Jeg er helt sikker på, at min holdning havde været den samme. Vores nuværende borgmester har fulgt den ånd og det grundlag, som det hele bygger på.«.

Gjorde som vi skulle
I dag mener Iver Enevoldsen, at kommunen har gjort det helt rigtige.
»Jeg tror ikke, at vi kunne have gjort meget anderledes.
Alle parter var enige, og det kom jo som en total overraskelse, at nationalparken ikke kom i hus,« siger Iver Enevoldsen og peger på, at planlægningen af indvielsen var i fuld gang, da det hele røg på gulvet, og at alle aftaler var clearet af.
Hoven-landmændenes organisation har tidligere nævnt, at landmændene her ikke fik nogen information? »Den diskussion vil jeg slet ikke ind i. Og det undrer mig lidt, at den landboforening ikke er bedre orienteret.« At Niels Rasmussen mener, at der var tale om en bevidst kuldsejling af projektet, giver Iver Enevoldsen ikke det mindste for.
»Her i valgkampen har Niels Rasmussen jo travlt med at mistænke alt og alle, men jeg synes egentlig, at han stempler sig selv, og den diskussion vil jeg ikke selv ind i. Det niveau diskuterer jeg slet ikke på,« siger Iver Enevoldsen.
Selv ærgrer Niels Rasmussen sig meget over, at nationalparken ikke blev til virkelighed.
»Det er så tudetosset, at kommunen ikke tog imod det. Det kunne komme en masse brancher til gavn,« siger Niels Rasmussen, der siden dengang har talt med en masse folk, der arbejder med nationalparkerne rundt om i Danmark, som kan bekræfte, at det på de steder har været en kærkommen saltvandsindsprøjtning til både stedet og erhvervslivet.
Netop derfor vil SF i den kommende byrådsperiode tage nationalpark-sagen op som en brik i den lokale erhvervsudvikling.
»Hvordan kan man gå fire år i uvidenhed. Der blev holdt borgermøde i Skjern, Tarm, Skarrild og Åskov Kommune var med i hele forløbet.« TORBEN NØRREGAARD, tidligere borgmester og formand for styregruppen. »Den diskussion vil jeg slet ikke ind i. Og det undrer mig lidt, at den landboforening ikke er bedre orienteret.« IVER ENEVOLDSEN, borgmester.

Fakta1

Forudsætninger for Nationalparken
{ Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte sammen med Vestjysk Landboforening nogle ultimative forudsætninger for at være interesseret i at få en nationalpark. De var: { At der bliver betydelig lokal indflydelse på nationalparken og bred lokal repræsentation og bestemmende indflydelse { At ændringer af arealanvendelse skal ske ved frivillige aftaler { At der er de samme restriktioner for landbrugsarealet indenfor som udenfor nationalparken { At arealerne indenfor nationalparken fortsat skal kunne anvendes til blandt andet intensivt landbrug, jagt og fiskeri { At alle restriktioner, som måtte følge af nationalparken, skal udløse fuld kompensation til lodsejeren.

Fakta1

Forløbet omkring nationalparken
{ I 1950 ´ erne bliver Skjern Å rettet ud for at skabe mere landbrugsjord.
{ Med tiden viser det sig, at iltsvindet i Ringkøbing Fjord bliver for stort på grund af omlægningen, og den tidligere så kendte Skjern Å-laks forsvinder.
{ Efter mange års debat, bliver Skjern Å genoprettet med sine oprindelige slyngninger.
{ Det er Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt.
{ På baggrund af Wilhjelm-udvalgets konklusioner om naturens tilstand, spørger Miljøministeriet om interessen for at få nationalparker.
{ I 2003 udpeger Friluftsrådet Skjern Å som mulig pilotprojekt for de nye nationalparker. Amtsrådet siger ja.
{ En livlig debat går i gang om fordele og ulemper.
{ I november 2003 udelukker daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt at Skjern Å kan blive et pilotprojekt.
{ I protest mod Hans Chr. Schmidts beslutning indefryser Friluftsrådet sit bidrag på 20 millioner kroner. Med flere mellemveje kommer et nyt projekt.
{ I løbet af 2004 og 2005 diskuteres mulighederne for nationalparken.
I maj 2005 er samlerapporten færdig. Landbrugsforeningen læser den igennem og betinger sig, at natur og erhverv kan harmonere i nationalparken. Det er det, som kaldes de otte forudsætninger.
{ I 2006 vurderer Friluftsrådet, at Skjern Å står stærkt i kampen om at blive nationalpark.
{ Et af forudsætningerne er, at natur, erhverv og kultur kan gå hånd i hånd.
Det opfylder Skjern Å i 2007, og i sommeren 2007 vurderes det, at Skjern Å bliver udpeget som nationalpark i december 2007. Daværende miljøminister Connie Hedegaard kalder Skjern Å nummer to nationalpark i Danmark.
{ I 2008 frygter landbruget, at der ikke bliver plads til dem i nationalparken. Derfor vil de trække deres landbrugsjord ud af parken.
{ I 2008 indvies Danmarks første nationalpark. Det er i Thy.
{ I 2010 får landbruget deres forbehold med i bekendtgørelsen, som skal i høring efter nytår.
{ Landmændene i Hoven vil ud af nationalparken. Det drejer sig om cirka 3100 hektar jord. 50 landmænd i Hoven protesterer.
{ I sommeren 2011 forlanger forligspartierne, at Værneengene, dele af Ringkøbing Fjord og Tipperne kommer med. Det oprindelige forslag bliver skrottet. Landbruget føler sig til grin. Naturorganisationerne jubler. Nationalpark-forslaget skal have endnu en tur i byrådet.
{ I begyndelsen af 2012 meddeler borgmester Iver Enevoldsen, at man går ind for en nationalpark, men med det oprindelige forslag. Et flertal i byrådet er enige.
{ I marts 2012 skal forligspartierne endnu engang tage stilling.
Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann kræver, at Hoven tages ud af nationalparken. Der kan ikke opnås enighed, og nationalparken falder.