Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Medieomtale / Avis

Vindmøller skal fylde horisonten

Skrevet d. 21-09-2013 |
Rss-feed

Det bliver en opgave for byrådet at klemme en ekstra vindmølle ind i den sydlige del af kommunen. Fra Hemmet bliver der udsigt til 35 møller.

Poul Bülow pob@jv.dk
Der er godt nyt til de der rejser vindmøller: Ringkøbing-Skjern vil fylde horisonten omkring Hemmet med møller.
Herfra vil der blive udsigt til mindst 35 vindmøller.
To planer er netop sendt til offentlig debat, og den ene indeholder et projekt som vil betyde, at der i alt bliver 20 vindmøller på kanten af Lønborg Hede.
Der er her tale om en udvidelse med 13 vindmøller, og samtidig er en plan for skovrejsning i området også sendt til offentlig debat.
En vindmøllepark ved Galgebjergevej er samtidig havnet i offentlig debat. Her er det ønsket at rejse ti vindmøller.

» Vi bør vente «
En plan om etablering af forsøgsvindmøller, der har en højde på op til 250 meter, i Styg Plantage er opgivet, men til gengæld arbejdes der på at vindmølleparken på Holmen kan udvides.
- Vi bør vente med at opsætte flere vindmøller, indtil betydningen for naboernes helbred er undersøgt, lød der forleden fra byrådsmedlem Niels Rasmussen ( SF) i en debat om en ny kommuneplan, hvor der gives mulighed for flere vindmøller.
I øvrigt antydede SF'eren, at byrådets flertal retter sig ind efter hvem der er ansøger til projekter.
- Den påstand kan jeg på det kraftigste afvise, lyder det fra borgmester Iver Enevoldsen ( SF).

FAKTA

Naboer får mere i erstatning
Naboer til vindmøller får for lidt i erstatning. Det har Vestre Landsret afgjort. Naboer fik ekstra 150.000 kr. og 100.000 kr.
efter de var spist af med blot 100.000 kr.
Dommen betyder, at erstatning til møllenaboer ikke længere beregnes ved et skrivebord.



Gå tilbage til oversigten

Kommentarer

#1 | Skrevet den 21.09.13 af  Joan R. Nielsen
Hej Niels, jeg kan huske ca. 10-15 år tilbage, hvor det blev sagt,at Egvad Kommune havde opfyldt deres betingelser på vedvarig energi.
Så her til kommunevalget vil jeg tro, at der er mange her omkring, som ville være glade for :::::at der ikke vil komme flere her omkring::::: de må og skal fordeles et andet sted hen!!!!!!!!!!!!!Med venlig hilsen Joan, Bork.