Laksen i bassiner miljøvurderes
Poul Bülow pob@jv.dk
For to år siden ville forvaltningen og politikere i Ringkøbing-Skjern Byråd ikke høre tale om, at et laksedambrug i Hvide Sande skulle gennemgå en miljøvurdering.
- Det mente vi ikke var relevant, og i øvrigt fik dambruget millioner i offentlig støtte, siger formand Ole Kamp ( V), byrådets teknikog miljøudvalg.
Nu har Natur-og Miljøklagenævnet, som omtalt i JydskeVestkysten fredag, afgjort at det var en fejl, at et flertal af byrådets politikere afviste en miljøvurdering før godkendelse af anlægget hvor der i dag er 600.000 laks til en værdi på syv millioner kroner.
Laksedambruget skal nu miljøvurderes, før det kan fortsætte, men hvad der aktuelt skal ske ved Ole Kamp ikke. Teknik-og miljøformanden henviser til kommunens miljøchef. Han har imidlertid ikke været at træffe de seneste to dage.
Derimod vil byrådsmedlem Niels Rasmussen ( SF), Tarm, gerne fortælle: - En række organisationer havde tidligt advaret om, at dambruget i Hvide Sande kunne blive til fare for Skjern Å Laksen.
Gå tilbage til oversigten