Vestager holder øje med byrådets penge
Der er for få penge registreret i kommunens kasse, mener indenrigsministeriet. Pengene er på kistebunden, forklarer kommunaldirektøren.
af Poul Bülow pob@jv.dk
Der er for få penge i kommunens kasseapparat. Det er meldingen fra Indenrigsministeriet, som nu - i følge dknyt. dk - har sat fokus på kommunens kassebeholdning.
Når økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestagers embedsmænd har kastet blik på Ringkøbing-Skjern Kommune, skyldes det, at den klingende mønt i kommunekassen er mindre end tusinde kroner per indbygger, og det er den grænse, som ministeriet har sat for, hvornår der skal følges særligt med.
Ringkøbing-Skjern Kommune er dermed i selskab med Randers og Hedensted.
- Vi er presset på likviditeten, men har pengene placeret siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard.
I følge dknyt. dk er kommunens kontante beholdning per indbygger faldet fra 4000 kroner til 830 kroner.
Blandt forklaringerne er, at byrådets forsøg på selv at overskue økonomien i 2009 mislykkedes. Dengang afviste byrådet at forsikre de økonomiske forudsigelser, og det betød, at kommunekassen skulle udrede en efterbetaling på 90 millioner kroner.
- Det økonomiske morads slæber vi med fra kommunefusionen, siger byrådsmedlem Niels Rasmussen ( SF), hvis parti ene går imod budgettet: - Byrådets flertal har ikke forstået at omlægge driften i service og administration.
Pengene fosser ud af kommunekassen.
Gå tilbage til oversigten