EN POLITIKER PÅ HJEMMEBANE

af Christian Baadsgaard chba@bergske.dk

Nogle gange skal man flytte, og selv om en flytning kan være svær, er der også de tilfælde, hvor man netop kommer hjem ved at flytte.

Sådan er det også for byrådsmedlem Niels Rasmussen.

Efter mange år som socialdemokrat blev Niels Rasmussen partiløs, da hans veje skiltes med det gamle parti.

Hjemløsheden i byrådet varede over et år, indtil det blev offentliggjort, at Niels Rasmussen er den nye dreng i klassen hos SF.

»Mine holdninger passer bedst hos SF,« siger Niels Rasmussen, der allerede kort efter bruddet blev inviteret til bords med SF. Her kunne han samarbejde med Rød Stue, og lang tid efter at have været ven af huset flyttede han ind.

M en det med begrebet »hjem« er måske den Ruko-nøgle, der åbner døren ind til personen og politikeren Niels Rasmussen.

For han kender de private gemakker på Svinget yderst godt. Det er hans barndomshjem, som hans far Hans Rasmussen byggede, og som Niels Rasmussen senere overtog. Faderen var murermester, og her -over 50 år senere -fornemmer man murermesterens stolthed, når man kigger på det solidt byggede hus.

Herfra går Niels Rasmussens verden. Vel at mærke med de værdier, som var en mur i familiens bevidsthed.

»Jeg er overbevist om, at min far var socialdemokrat og min mor radikal. Vi lærte, at vi ikke skulle tage alt, hvad der blev sagt, for gode varer, men at vi skulle være kritiske. Det skal ikke forstås som noget negativt, men som noget positivt, at man har en kritisk sans. Så lærte vi, at vi skulle hjælpe alle. Også dem, der havde det sværest i skolen, for ingen skulle holdes ude. Vi fik en fri opdragelse, men det var under ansvar,« fortæller Niels Rasmussen.

H an vendte senere tilbage til skolegården, men nu var det som lærer på Tarm Skole. Her var han lærerrådsformand, og i slutningen af 80' erne fik Niels Rasmussen en henvendelse fra Socialdemokratiet i Egvad.

Kunne skolelæreren tænke sig at blive byrådsmedlem? »Dengang trænede jeg håndboldherrerne i Esbjerg, og jeg var begyndt at overveje at droppe trænergerningen.

Men hvordan kunne det passes sammen med træningen? Jeg fik at vide, at det bare var et eller to møder om måneden, så jeg kunne fortsætte som træner. Jeg er jo lidt af et konkurrencemenneske, og jeg har altid haft en lang arbejdsuge, så jeg sagde ja.« Da den politiske harpiks kom på hænderne, var den ikke til at slippe igen. Niels Rasmussen kom ind som socialdemokrat i et Venstre-domineret Egvad, og det blev en kamparena, der passede konkurrencemennesket godt. Selvom han fik at vide, at de øvrige partier nok skulle rette ham til, blev han sin egen i angreb og forsvar for Rød Hold.

»At få poster har aldrig betydet noget for mig. Jeg ser mig selv som borgernes mand i byrådet. Jeg får mange borgerhenvendelser, og hvis der er noget, som ikke er, som det skal være, rejser jeg det.« Niels Rasmussen ærgrer sig over principperne »administrative kommandoveje« og »politiske kommandoveje«. Oversat til dansk betyder det, at de administrative medarbejdere ikke kan henvende sig om en sag til politikerne.

Her skal de til deres overordnede, mens at politikerne gerne må henvende sig direkte til de administrative medarbejdere. Netop det kan blive et filter, hvor væsentlige ting aldrig havner hos politikerne.

»Det er nok den sag, der har været størst.« I køkkenet hænger et maleri. På den ene side er Svend Auken og på den anden side er Niels Rasmussen.

I baggrunden er Skjern Å-dalen, og selv om det er en kollage, er meningen meget klar: Et symbol på kampen for at få genoprettet Skjern Å.

Niels Rasmussen husker det som en barsk tid. Telefonterror og smadrede ruder var en del af debatten, men Niels Rasmussen gav sig ikke.

Åen skulle genoprettes, koste hvad det koste ville.

Gravemaskinerne rullede ind, og med tiden blev den genoprettede ådal til glæde for selv de argeste modstandere.

I mellemtiden var Niels Rasmussen blevet folketingskandidat, og det blev til et nært samarbejde med daværende miljøminister Svend Auken, som straks blev på fornavn med sin vestjyske partifælle. Niels Rasmussen var flere gange indkaldt som suppleant i Folketinget, og Svend Auken var meget villig til at hjælpe i sagen om Skjern Å. Og han glemte aldrig det arbejde, der blev lagt.

»Jeg kan huske, at Svend kom over til mig, og sagde; Det var godt, at vi stod fast. Han var inviteret herover for at se det, men så ringede han en dag til mig og sagde, at han ikke havde det så godt, men når han fik det godt igen, ville han gerne over for at se ådalen. Det skete aldrig. Jeg håber på, at det bliver nationalpark. Det skylder vi Svend.« M en der var en sag, Niels Rasmussen ikke vandt.

Og det var kampen mellem at være opposition og så at få indflydelse.

Det begyndte at køre skævt i S-gruppen i Ringkøbing-Skjern Byråd. Og det endte med et farvel til partiet.

»Når man er i opposition, skal man fortælle sine vælgere, at der er en anden vej, og det er svært,« forklarer Niels Rasmussen, der selv havde erfaringer fra Egvad Kommune, hvor det var lykkedes at nå frem ved at være i opposition. Men det var en lang vej, og tilsyneladende var det ikke det, de øvrige Smedlemmer ville. Her ville man hellere samarbejde med Venstre. Et budgetforlig blev afgørende.

»Det var stik imod socialdemokratisk politik,« mener Niels Rasmussen.

En eksklusionssag blev indledt, og Niels Rasmussen blev byrådsmedlem uden parti. Men hos socialdemokraterne har man helt til nu været i tvivl.

Få dage før Niels Rasmussen offentliggjorde sit nye partimedlemsskab, havde han besøg af en central person fra Socialdemokraterne.

Her ville man gerne have ham med igen, men sådan blev det ikke.

Politik er en verden, hvor knivene let kan være løse.

»Nok er jeg et konkurrencemenneske, men man skal ikke sætte alt på spil, for at vinde. Jeg vil ikke bruge beskidte metoder. Jeg vil kunne se mig selv i øjnene.

Skal man fremad, så skal det være fordi man er dygtig, og ikke fordi man har spændt ben for andre. I politik har jeg oplevet mange falske mennesker, som kun gik efter magten.« »Men jeg har også fået mange positive oplevelser i politik. Man får også mange gode overraskelser, når man lærer mennesker at kende, og får støtte fra nogle, som man i første gang ikke havde regnet med at få opbakning fra. Og så har jeg fået lov til at komme på tomandshånd med mange af de politikere, som var med til at tegne 90' ernes samfund. Jeg har kørt rundt med Mogens Lykketoft herovre. Jeg har ført valgkamp sammen med Nyrup. Og jeg kom tæt på Svend Auken. Jeg fik en fortrolighed med dem allesammen.

« Det var dengang.

Nu er det under Villy Søvndals faner, at kampen foregår.

Er Niels Rasmussen stadig den samme Niels Rasmussen, selvom det er et andet parti? »Ja. Han er den samme.«.

Billedtekst:

En maler har foreviget Niels Rasmussens politiske mærkesag: Skjern Å. Det hænger i køkkenet. Foto: Christian Baadsgaard
»Vi lærte, at vi ikke skulle tage alt, hvad der blev sagt, for gode varer, men at vi skulle være kritiske. Det skal ikke forstås som noget negativt, men som noget positivt, at man har en kritisk sans,« fortæller Niels Rasmussen. Foto: Christian Baadsgaard
En af Niels Rasmussens interesser er at læse. Blandt andet har han en biografi om Svend Auken -med personlig dedikation. Foto: Christian Baadsgaard