Strid om landbrugets rolle i kommuneplan
HØRING: Byrådets politikere tog hul på debat om landbrugets plads i den nye plan for kommunen. Offentlig debat gennemføres inden endelig vedtagelse.
af Poul Bülow Tlf. 9737 1088, pob@jv. dk
Der er langt på bordet og under bordet når en bunke papirer i » Udkast til Planstrategi 2011 « , som byrådet i går vedtog at sende til offentlig debat.
Borgmester Iver Enevoldsen ( V) lykkedes at standse en debat, som SF, S og løsgænger Niels Rasmussen ønskede om landbrugets centrale placering i den nye planstrategi.
- I det udkast til planstrategi, som nu sendes til offentlig debat står, at planen er skrevet » med udgangspunkt i landbrugets interesser « , sagde Karsten Sørensen, der er formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe.
- Men der er også mange andre interesser at tage hensyn til. Hvad med den øvrige industri, turisme og selvfølgelig borgerne, lød det fra Karsten Sørensen.
Også hans tidlige partifælle, Niels Rasmussen, var på banen for at fremme en grøn politik og øget satsning på økologisk drift.
- Tiden er inde til, der bliver sadlet om inden for det erhverv. Vi skal skabe mulighed for forædling og produktudvikling i stedet for blot at lade landbrugsindustrien brede sig, siger Niels Rasmussen.
Viceborgmester og folketingsmedlem Esben Lunde Larsen ( V) var med til at slutte debatten, og sagde: - Landbruget er et erhverv af stor betydning for beskæftigelse og eksport, og den omstilling som er i gang, skal landbruget nok selv klare.
PLAN MED PLADS TIL STORCENTER
Der er landbrug, cykelstier, overdækket Mølletorv i Skjern og mange andre ting i spil når der de kommende uger bliver en offentlig debat om Planstrategi 2011.
Blandt andet er det foreslået at et storcenter med et butiksareal på mere end 2000 kvadratmeter skal placeres i kommunen.
Gå tilbage til oversigten