Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Medieomtale / Avis

Vejbump-problemet skal løses - men hvordan?

Skrevet d. 08-09-2011 |
Rss-feed

TARM: Vejbumpene foran Tarm Skole er ikke populære hos dem, der skal køre over dem, og heller ikke hos naboerne.

For nogle uger siden fortalte naboen, Ansgar Simmelsgaard, i Dagbladet om biler, der tog den forkerte vej rundt om dem, og hvilken larm det gav, og hvordan problemet vil kunne løses, hvis man i steddet for skildpaddebump ændrer dem om til et konventionelt vejbump.

Og spørger man byrådspolitikerne fra Tarm, er der delte meninger om bumpene, men der er også flere forslag til, hvad man skal gøre for at afhjælpe problemet.


Fjern dem

Kristian Andersen fra Kristendemokraterne er langt fra begejstret for bumpene: »Hvis du kan få dem fjernet i eftermiddag, kommer jeg gerne med en trailer og hjælper,« siger Kristian Andersen.

Han bor på samme strækning, og han er irriteret over de gener, som vejbumpene giver.

»Jeg synes, at det er i orden, at man sætter farten ned på strækningen ved Tarm Skole, men det må da kunne gøres på en mere hensigtsmæssig måde,« mener Kristian Andersen, der ikke har set lignende vejbump andre steder i landet.

Kan der laves en chikane, der ikke generer naboer eller ødelægger bilen, vil Kristian Andersen gerne bakke op om det.


Lever op til formålet

Claus Meiner, der er løsgænger i byrådet, konstaterer, at vejbumpene lever meget godt op til deres formål: »De er jo egentlig meget effektive, og hvis man ikke skal lave det foran en skole, så ved jeg ikke, hvor man ellers skulle lave det,« siger Claus Meiner.

Han erkender, at der kunne være andre løsninger.

»Hvis man kan lave noget, der er lige så effektivt, og giver den samme trafiksikkerhed," så vil jeg gerne se på det,« understreger Claus Meiner.


Tung trafik skal væk

Da bumpene blev etableret, var Niels Rasmussen formand for Teknik-og Miljøudvalget i Egvad Kommune, og han fortæller, at bumpene blev etableret på den måde, fordi buschauffører ville få dårlig ryg af at køre over et konventionelt bump.

»Det har vist sig, at de har effekt, og dem, der kører den anden vej rundt eller over dem i for høj hastighed, må ikke have fulgt ordentlig med i køreskolen,« siger Niels Rasmussen.

Han bor selv nabo til et vejbump af den konventionelle slags.

»Jeg kan også høre det, når bilerne kommer over, og det må jeg så leve med. Jeg har svært ved at se, at larmen bliver anderledes, hvis der laves et andet bump.« Niels Rasmussen er i dag medlem af Teknik-og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, og han har et andet forslag til, hvordan problemerne kan løses.

For med lettere trafik vil der være mindre gener ved bumpene, mener han.

»Det store problem er, at der er for tung trafik gennem byen, og det vil jeg tage op i udvalget,« siger Niels Rasmussen.

 



Gå tilbage til oversigten

Kommentarer

#1 | Skrevet den 16.11.13 af  BXXPWMSA
These watches almost often have quartz movements Replica Rolex Watches for sale . The excellent news is they operate Ok and they"re definitely low cost - below one hundred bucks Fake Tag Heuer Watches for Sale Fake Tag Heuer Watches .
#2 | Skrevet den 04.01.14 af  QQfugSzl
replica cheap watches replica bvlgari You get an exact epitome of Omega watches in an amount that"s adequate. This offers the benefit of adequate admired aggravated by the account right after you take cash spent patek phillipe replica 26058 best replica tag heuer watches‎ replica montblanc watches . http://www.madisoncountyne.com/iwc/ This has the very best bargains on reproduction watches on the market.