Niels Rasmussen : Brug for modvægt til landbruget
Af Jonna Odgaard jona@bergske.dk
TARM: Et af bestyrelsesmedlemmerne i DN's lokalafdeling i Ringkøbing-Skjern hedder Niels Rasmussen .
Det er den samme Niels Rasmussen , der er medlem af byrådet ( løsgænger) og af teknik-og miljøudvalget.
På spørgsmålet, om han ikke har et habilitetsproblem, har Niels Rasmussen svarene på rede hånd: »Nej, bestemt ikke. For det første har jeg ikke nogen personlige, økonomiske interesser involveret.
For det andet kan jeg sagtens adskille tingene. Jeg stemmer ikke teknik-og miljøudvalgssager af med DN. Og der er bestemt også sager, hvor jeg som politiker har haft en anden holdning end DN, og det er der ikke noget problem i.« Niels Rasmussen har siddet i teknik-og miljøudvalget i den tidligere Egvad Kommune de seneste 17 år, den eksisterede og i Ringkøbing-Skjerns siden etablering af kommunen i 2007. Han har været med i DN's lokale bestyrelse i omkring 15 år.
Han peger desuden på, at et andet medlem af teknik-og miljøudvalget, løsgængeren Claus Meiner, ikke blot er medlem af foreningen Kyst, Land og Fjord, men formand uden at nogen drager hans habilitet i tvivl.
»I de år, jeg har været med i teknik-og miljøudvalg, har stærke interesser fra landbruget været repræsenteret i udvalgene og det er jævnligt sket, at flertallet har taget en anden beslutning end administrationen har indstillet for at tilgodese landbruget, så jeg synes, at det er væsentligt, at der kommer andre synspunkter frem end landbrugets i det udvalg. Det er vigtigt med en modvægt til landbruget.«.
Gå tilbage til oversigten
Du er åbenbart ligeglad med andet end penge. Du skal bare vide at masser at mennesker og dyr lider meget på din lyst til misbruge uskyldige køer.