Strid om budget: S springer fra forlig
BYRÅD: Allerede efter en måned er Venstre og socialdemokrater havnet i strid om budget.
Af Poul Bülow pob@jv.dk
» Når krybben er tom bides hestene « lyder et gammelt mundheld.Og blot en måned efter, at et budget, vedtaget af et splittet socialdemokrati og Venstre, blev omsat i praksis, bides politikerne: Der mangler syv millioner kroner i budgettet i driften af daginstitutioner og skoler.
- Forudsætningen for forliget om budget 2011 er skreddet, og havde vi kendt til det i november, kunne meget have set anderledes ud, siger Karsten Sørensen, der er formand for den reducerede socialdemokratiske gruppe.
Karsten Sørensen og de tilbageblevne tre medlemmer af partiets byrådsgruppe måtte bide i det sure æble og stemme sammen med Niels Rasmussen , som de har smidt ud af partiet - netop fordi han stemte imod budgettet.
- Jeg stemte sammen med SF, som ville afsætte penge til en forebyggende indsats og styrke specialundervisningen.
Det er de penge, som de borgerlige nu vil finde ved at skære andre steder, siger Niels Rasmussen .
På byrådsmødet i går måtte SF, Niels Rasmussen , Kristelige, Claus Meiner og nu også Socialdemokraterne se sig nedstemt af Venstre og Dansk Folkeparti. Flertallet vil frem til 1. august finde besparelser på mere end syv millioner kroner.
Den aktuelle besparelse skal ses i sammenhæng med en ændring i drift af skoler og plejehjem.
- Det er flueknepperi, for der files og spares på udgifter til børn og unge, lød det fra byrådsmedlem Claus Meiner, der fastslår: - En forebyggende indsats opnås ikke ved at ønske. Det koster.
Men det er her, flertallet vil spare. I stedet burde vi se på, hvor der kan spares i administrationen.
PRES PÅ BUDGET
Med et budget på 964 mill. kr. i år skal byrådets børne-og familieudvalg finde besparelser på 7,7 mill. kr. I aftes vedtog byrådet at spare på fælles konti og specialundervisning og enkeltintegrerede.
Gå tilbage til oversigten
Kommentarer
Tak for tilliden. Det er ganske enkelt meget ubehageligt det der foregår i tiden. Ikke nok sker der nedskæringer på det specialiserede område, men det sker også på normal området. Det betyder, at de børn som ikke trives her, får den hjælp de har behov for. Problemerne stikker meget dybt... desværre.
De venligste hilsener
Niels
Du mener vel: de børn som ikke trives her, får ikke den hjæp de har behov for?
v.h Jane
Naturligvis
VH
Niels
Man har valgt at man vil sætte en forebyggende indsats igang for at forebygge at funktionsnedsættelser ved børn ikke skal blive så komplexe i problem profil så det kræver mere udvidet indsats som f.eks. specialskole undervisning. Man vil satse på enkelt integration og derved bibeholde børnene i nærområdet, samt sparer de kolosale økonomiske omkostninger det er at indskrive et barn på specialskole.
På nogle froter kan jeg se nogle positive aspekter i dette, og på andre nogle kæmpe udfordringer. Hvor er det tværfaglige samarbejde som på specialskoler: fys, talepædagog, ergoterapeut, psykologer, special pædagoger, special lærer. Får man lavet gode handleplaner som sikre focus og udvikling ved de unge ? Har man den faglige indsigt som skal til for at kunne dette? 0.s.v
Hvad nu med det koncept at bibeholde de enkelte integrerede i lokale skole tilbud? Vælger man så bare igen ikke at reagere på børn i mistrivsel og derved ikke at starte forebyggende indsats, for hvis man ikke har penge til enkelt integretion og ikke må flytte dem på special skole... HVA SÅ` . Det er mit spørgsmål.... HOKUS POKUS er alle de børn som har særlige behov nu væk og derfor kommer man i RKSK ikke i problemer i forhold til lovgivningen om at børn med særlige behov skal modtage støtte/vejledning således at man sikre dem deres udvikling ?. Det er da godt der er en ombudsmand som man som forældre har ret til at kontakte og håber at forældrer som føler at deres børn ikke får den hjælp de har brug for gør gavn af dette.
Blot lidt tanker fra en mor hvis søn var sygemeldt i 8 mdr. fordi der ikke var økonomi nok til at hjælpe...Nu går han på speialskole til 500.000 kr om året. Taxi-kørsel dgl. 96 km. Min løn blev betalt 8 mdr. jeg gik hjemme. Sikke en besparelse ikke at tilbyde ham den hjælp han havde brug for.
Niels det er tydelig du ved hvor skoen trykker.. kæmp vidrer.. og igen.. jeg tager hatten af for dig.
V.h
Jane jørgensen.