Frygt for A og B plejehjem i kommunen
Af Af Jørgen Baungaardjbjb@bergske.dk
tarm: Både Ældresagen og Ældrerådet i Ringkøbing-Skjern er bekymret for, at kommunen med friplejehjemmene udvikler A og B-hjem. Det var et af de mener, der optog sindene på Dagbladets vælgermøde på Bechs Hotel i Tarm. »Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Niels Rasmussen , vil forhindre, at friplejehjemmene servicemæssigt løber fra de kommunale hjem ved at få lavet en individuel vistering af hjælp til beboerne. Visitering er at tildele hjælp efter den enkeltes behov. I øjeblikket har de kommunale hjem 0,75 personale per beboere uanset, hvor meget den enkelte beboer har brug for hjælp.
Ikke samme pleje
Venstres Ole Kamp fandt, at man ved en normering på 0,75 personale per beboer overlader det til personalet at fordele arbejdet efter behov.
»De ældre skal naturligvis ikke have den samme pleje,« sagde han.
Formanden for Ældrerådet, Knud Egon Jensen, fremhævede, at plejehjemspersonalet og hjemmeplejen mangler tid til omsorg.
»Jeg vil ønske, at byrådet vil bruge de næste fire år, så normeringen kommer op på landsgennemsnittet.«
SFs Peder Sørensen mente, at det ville tage syv til ti år, men det er noget han vil arbejde for i de kommende år.
Niels Rasmussen (S) fremhævede, at man skal op med 30 millioner kroner med det samme, hvis man vil undgå A og B plejehjem i forbindelse med friplejehjem og kommunale plejehjem.
Gå tilbage til oversigten