Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Medieomtale / Avis

To med kurs mod enden af bordet

Skrevet d. 03-10-2009 |
Rss-feed

Både de borgerlige og venstre-fløjen stiler efter borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern Kommune

Af Hanne Øxenholt hox@herningfolkeblad.dk

ringkøbing-skjern Iver Enevoldsen (V) har allerede været ude i valg én gang i år, da han af over 1000 Venstre-folk efter en lang kandidataften i Skjern slog seks andre i kampen om at blive Venstres borgmesterkandidat.

Byrådets venstre-fløj har aldrig været i tvivl om, at deres kandidat er socialdemokraten Niels Rasmussen . Men hvad får vælgerne for deres krydser på den ene eller den anden af de to?

- Bedre normeringer i institutionerne, en mere åben, politisk debat, flere timer til skoleeleverne, dialog med erhvervslivet, lover Niels Rasmussen blandt meget andet.

- Meget fokus på økonomien, udvikling af turismen, en service, vi kan være bekendt. Fokus på både landsbyer og centerbyer, lyder nogle af Iver Enevoldsens bud.

I sagens natur er det ikke to helt enige herrer, der sidder ved konferencebordet på Videbæk-redaktionen og fortæller om deres idéer med at blive borgmester, men en af de ting, de er helt enige om er:

- Vi skal gøre det bedst muligt for Ringkøbing-Skjern Kommunes borgere.

Ikke hip som hap

- Men ærligt talt: Er det ikke lidt hip som hap, hvad man får for pengene, om man stemmer på den ene eller en anden? En borgmester er vel hele byrådets mand - og ikke så meget partipolitisk?

- Nah. Vi har jo da stadig forskellige holdninger til tingene. Blandt andet er vi jo ikke enige om, hvor meget der skal udliciteres. I Venstre er vi nok også lidt mere tilbageholdende med skattestigninger, indskyder Iver Enevoldsen.

- Nu skal det jo ikke lyde, som om vi bare vil hæve skatten for at hæve den. Vi skal have styrket økonomien, så vi har plads til bedre normeringer på f.eks. daginstitutionerne. Flere hænder betyder bedre service, og det behøver ikke at koste noget. Vi har nemlig i vores kommune et ekstremt højt sygefravær, så med flere hænder kan det bringes ned, og vi kan bruge sygedagpengene til lønninger i stedet, mener Niels Rasmussen .

- Selvfølgelig skal vi have en service, vi kan være bekendt, men så dårligt står det nu heller ikke til med det, vi tilbyder borgerne på nuværende tidspunkt, forsvarer Enevoldsen flertallets politik i det siddende byråd.

Rådhusene væk

Socialdemokraterne taler også for, at rådhusene skal lukkes, at en form for borgerservice bevares i hver af de fem gamle kommuner, men at administrationen skal samles.

- Her vil vi kunne frigøre en del ressourcer, mener Niels Rasmussen , der også finder det upraktisk for politikere og embedsmænd, at de skal futte rundt i landets største geografiske kommune for at komme til møder i de forskellige forvaltninger.

Iver Enevoldsen har også bemærket, at hans kilometertæller er meget højere oppe, end da han var borgmester i Holmsland - selv om både han og konen cykler på arbejde i civillivet. Men han skal nu overbevises, før rådhusene sættes til salg.

- Der skal undersøgelser til, for vurderingerne ligger imellem en gevinst på to og 46 millioner kroner. Og for nu lige at drille lidt: Da vi i 2005 lancerede idéen om ét rådhus, var der ingen opbakning fra S, skal jeg lige hilse at sige.

- Efter det første år med storkommunen forslog vi så ét rådhus, men da var der ingen opbakning fra Iver, genreplicerer Niels Rasmussen , som mener, at kommunen har spildt ufatteligt mange ressourcer på ikke at samle administrationen noget før.

Embedsmandsvælde

De to kandidater er enige om, at der med storkommunen er blevet længere imellem borgere og politikere.

- Vi har ikke mere samme mulighed for at sætte os godt ind i hver enkelt sag, mener Enevoldsen.

- Et eller andet sted er det vel i orden, at det ikke er os, der skal sidde og bestemme, om et hus må have røde teglsten. Mange politikere føler bare, at embedsvældet løber med magten. Vi vil arbejde hård på at få tingene frem i lyset. Det er altså politikerne, der er valgt til at sætte dagsordenen. Nogle gange føles det utroligt svært at få tingene op på bordet, mener Rasmussen.

- Embedsvældet får vel ikke mere indflydelse, end vi selv vil. Vi lægger vægt på åbenhed, og der er da f.eks. ikke mange punkter på udvalgsmøderne, der er lukkede, svarer Venstre-kandidaten.

Niels Rasmussen kan også fortælle om, hvordan oppositionen ved første budgetforhandling følte sig udenfor indflydelse, når den borgerlige fløj satte sig omkring et bord på budgetkonferencen og aftalte det hele. Det er blevet bedre med tiden, men han kunne virkelig godt ønske sig et byråd, hvor den ene fløj ikke har absolut flertal. Hans ønskescenarie er ét, hvor alle er nødt til at forhandle om sagerne.

- Det er ikke retfærdigt at sige, at Venstre-flertallet har tromlet ting igennem. 85 procent af sagerne i byrådet er besluttet i enighed, og blandt de sidste 15 procent er der også Venstre-folk, der har afgivet dissens, pointerer Enevoldsen.

Valgkampen

De to kandidater er klar til valgkamp.

Niels Rasmussen og hans bagland vil ud på gaderne med foldere og røde roser, ringe på folks døre, men også bruge nettet. Begge politikerne har oprettet profiler på Facebook, men de er også begge to bekymrede for, om de traditionelle vælgermøder kan blive ved med at trække folk.

- Jeg synes, at det er rart med de møder, hvor man kan komme ud og få kontakt med folk, lyder det fra Enevoldsen.

Nu kan kun en af de to - eller en helt tredje, til januar indtage borgmesterstolen efter Torben Nørregaard (V), der i stedet stiler efter regionsrådet.

- Hvad så, hvis det bliver et skidt valg? Tager I så jeres gode tøj og går?

Nej, man får ikke altid det, man gerne vil have, og det går ud over helbredet, hvis man lader det sidde og gnave, mener Iver Enevoldsen, der ligesom Rasmussen agter at opgive sit civile job for borgemsterposten.

- Ja, det er med politik som med idræt. Man taber engang imellem. Iver og jeg er måske uenige om mange ting, men når vi går ud af din dør, var det det. Vi skal videre, og vi har den fælles holdning, at vi skal gøre det så godt for kommunes borgere som muligt, lyder Niels Rasmussens afskedsreplik.

 



Gå tilbage til oversigten

Kommentarer

#1 | Skrevet den 14.11.13 af  YoDBbSIz
Fake Hublot Watches Replica Rolex Watches These watches almost often have quartz movements rolex replica watches for sale . The excellent news is they operate Ok and they"re definitely low cost - below one hundred bucks.
#2 | Skrevet den 08.01.14 af  10
Should you be beginning to collect best patek philippe replica , replica cheap watches replica tag heuer watches‎ set aside a budget that you are willing to commit. Buy only the parts which might be inside your price range. Despite the fact that watches are excellent investments, trentonlofts.com/philippe.html replica tag heuer watches‎ you should not overspend best replica tag heuer watches‎. It is normal to determine very pricey watches. The a lot more exclusive an product is, the harder they may be to locate replica montblanc watches .