Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Medieomtale / Avis

Succesfuld forvandling for beskyttet værksted

Skrevet d. 13-09-2009 |
Rss-feed

Af Christian Baadsgaard, chba@bergske.dk

Ressourcerne bruges bedre - det sparer kommunen penge, og så er alle mand i øvrigt glade. Kursuscenter Bøgely har æren af den kombination.

TARM: På Smedesvinget 11 i Tarm viser de, hvordan man både kan spare penge og få bedre kvalitet på samme tid.

Tidligere var Bøgely et traditionelt beskyttet værksted, hvor udviklingshæmmede havde et arbejde, som de kom på hver dag.

Nu er Bøgely blevet omdannet til et kursuscenter for udviklingshæmmede. Her er brugerne maks to uger ad gangen og der er ikke flere, end der kan være i en bus, når de skal ud og have nogle oplevelser.

Torsdag var der indvielsesfest på Bøgely, der efter en ombygning fremstår som et topmoderne sted med dejlige faciliteter. Lokalerne er lavet, så der kan køre to kurser samtidig.

»Tilbuddet fungerer sådan, at man er her en kort periode, og så skal man tilbage til den daglige arbejdsplads,« forklarer leder af Åcenter Syd, Torben Pedersen.


Bedre muligheder

I første omgang har man kørt et fotokursus og senere kommer der et malerkursus. Næste år skal der være et naturkursus.

»Naturværkstedet kan være for dem, der tror, at de har en landmand gemt i sig. Så kommer de ud og prøver det, og finder ud af, om det er dem. Før kom de ind på de værksteder, som de troede, de havde lyst til at arbejde på. Nu har de en mere reel mulighed for at vide, hvad de gerne vil,« fortæller Torben Pedersen.

Alle er gladere

Samtidigt sparer det kommunen penge. Tidligere var der kun et lignende tilbud i Herning, og det betød en større udgift at sende brugerne dertil. Nu kan flere få en oplevelse for de samme penge.

»Det betyder gladere brugere og gladere medarbejdere. Også fordi medarbejderne kan få lov til at prøve nye tiltag af i praksis,« fortæller Torben Pedersen.

Socialudvalgsformand Niels Rasmussen var med ved indvielsen, og han er begejstret for, at kommunen nu får mere nærhed i den proces, det er for brugerne at finde deres rette hylde, ved at brugerne ikke længere skal til Herning. Det betyder et kvalitetsløft.

»Jeg vurderer, at vores tilbud bliver væsentlig bedre end tidligere. Det tyder det første forløb på, som har fået en god vurdering af brugerne,« siger Niels Rasmussen .

Billedtekst: Indvielse. Den nye status for Bøgely blev markeret ved en åbningsreception. Her er det socialudvalgsformand Niels Rasmussen , der holder tale. Han er begejstret for de nye tilbud. Foto: Jørgen Kirk



Gå tilbage til oversigten

Kommentarer

#1 | Skrevet den 01.01.14 af  GiyTvOVm
philippe patek replica watches replica tag heuer watches online N well prepared and as well as distinctive website published by partners in this area people individuals who else engagingly recount their specific sports intrusions, replica cheap watches --Catalogue log