Vi kunne roligt have hævet skatten
Af Anne-Mette Skaanning, skaa@bergske.dk
RINGKØBING-SKJERN: Det er en billig omgang, når Kent Skaanning - der forleden erklærede sig parat til en kommunal skattestigning - begrunder hvorfor sagde nej til at hæve skatten ved den seneste budgetforhandling.
Det mener formand for den socialdemokratiske gruppe, Niels Rasmussen .
»Kent Skaanning siger, at han ikke ville aflevere 75 procent af skattestigningen til statskassen, men det var han jo heller ikke kommet til,« påpeger socialdemokraten.
Der ville nemlig kun ske, hvis skattestoppet under ét ikke kunne holde. Men kommunerne sørgede sammenlagt for at opretholde skatten i ro. Og derfor ville der have vært plads til en stigning i Ringkøbing-Skjern Kommune, der kunne have forbedret det kommunale serviceniveau, mener Niels Rasmussen .
»Derfor bliver det ren festtale, og det er ikke hele sandheden Skaanning kommer med,« siger Niels Rasmussen .
Gå tilbage til oversigten