Luksus på friplejehjem viser behovet for flere ans
Af Poul Bülow Tlf. 9737 1088,
FJORDKOMMUNE. »Det må være en øjenåbner for de borgerlige partier«, lyder det fra viceborgmester Niels Rasmussen (S), der er formand for byrådets social-og sundhedsudvalg. Han følger opmærksomt med i etableringen af friplejehjem Klokkebjerge, Skjern, og Fjordglimt i Stauning.
Regeringens korstog mod alt hvad der er offentligt er nu nået til ældreplejen, fastslår Niels Rasmussen , og understreger:
Nu viser det sig imidlertid hvor stort behovet er for medarbejdere på de kommunale plejehjem.
Plejehjemmet i Stauning blev lukket fordi det var urentabelt, men med millioner i tilskud fra statskassen er det nu muligt at bemande hjemmet til 12 beboere og indrette køkken.
Kommer de 12 beboere udefra, bliver det en gevinst for kommunen, men er alle beboerne lokale, skal vi nedlægge 12 pladser andre steder, siger Niels Rasmussen , der mener at driften af friplejehjem vil få en række konsekvenser for den måde kommuner måde kommunale plejehjem drives på.
Friplejehjem kan blive en glidebane og en cementering af A- og B-hold i samfundet, hvis ikke de kommunale plejehjem får den samme bemanding og mulighed for at tilbyde beboere ekstra ydelser, siger Niels Rasmussen .
Hvis beboere på kommunale plejehjem skal tilkøbe sig ekstra ydelser, skal de betale for at private firmaer kommer og giver ydelsen, fortæller Niels Rasmussen og understreger: Fra mange pårørende samt ansatte og ledere på kommunale plejehjem får jeg konstant tilbagemelding om, at den høje standard og den gode stemning er i stor risiko for at blive sat over styr.
Gå tilbage til oversigten