Venstre på rundtur med et hold borgmesterkandidate
Af Poul Bülow Tlf. 9737 1088,
SKJERN: Uenighederne var i afdelingen for detaljer, da syv medlemmer af Venstre trådte op på talerstolen på Grene Scene for at præsentere sig og beskrive deres visioner.
Uanset det var forudsigeligt, valgte 150 tilhørere alligevel at bruge en aften på at se og lytte til den interne politiske debat.
Vi er enige om stort set det hele, og de politikker, som vi vil gennemføre for at skabe en bedre kommune, er vedtaget i stor enighed efter borgerinddragelse, fastslog viceborgmester Kent Skaanning.
Den tidligere Egvad-borgmester går efter borgmesterposten i fjordkommunen og understreger:
Ud over alt det, som vi er enige om, skal en borgmester også kunne få byrådet til at samarbejde, de 5000 ansatte til at opleve, at de har en god arbejdsplads, samt tage til Christiansborg og overbevise ministre og politikere om, at et Danmark i ligevægt også betyder, at der skal lægges i den vestlige vægtskål.
Blandt tilhørerne i salen var også politiske modstandere, der var indkaldt i forbindelse med et mediestunt, hvor de skulle give Venstre-kandidaterne karakter.
Men det bliver rigtigt vanskeligt at bedømme de syv kandidater ud fra det, de siger, fortæller 2.viceborgmester Niels Rasmussen (S):
Faktisk bør man lægge mærke til det, som de ikke taler om. For mig er det vigtigst, at Venstre finder en kandidat, som har evnen til at samle byrådet.
Også SFeren Peder Sørensen, Ringkøbing, var blandt tilhørerne, og glædede sig over at hans og Dagbladets kandidat Bent Brodersen klarede sig godt:
Han er stadig min mand, lyder det fra SFeren.
Gå tilbage til oversigten