Toiletter i landhuse skyller direkte ud i Ringkøbi
Blåt er yt: Lokale og feriegæster mister blåt flag. Fjorden er fyldt med bakterier fra mennesker og dyr.
Af Poul Bülow Tlf. 7211 4426, pob@jv.dk
TARM/SKJERN: Toiletter i huse på landet og møddinger ved gårde leder urenset spildevand til Ringkøbing Fjord.
Ved Bork Nordstrand og Skaven Strand kan der i år ikke sættes Blåt Flag, som er et miljømærke der garanterer besøgende rent vand og gode faciliteter.
- Spildevand fyldte med bakterier fra mennesker og dyrs afføring strømmer til fjorden, og det er årsagen til, at amtet i deres sidste år var tæt på at nedlægge badeforbud på Bork Surfstrand, fortæller byrådsmedlem Niels Rasmussen (S), Tarm, der i daværende Egvad Kommune var formand for teknik- og miljøudvalget.
Idet den tidligere Egvad Kommune var der hård debat om nødvendigheden af at kloakere.
- Der skulle vægtige argumenter til, blandt andet flere undersøgelser af eksperter. Blandt andet Ålborg Universitet var med til at afvise en række vandrehistorier, som angiveligt blev sat i gang af folk, som vil undgå kloakering, husker Niels Rasmussen .
Med Egvad Kommune opslugt i Ringkøbing-Skjern Kommune er det nu formand Ivar Enevoldsen (V), teknik- og miljøudvalget, som har sagen m de mange bakterier ved Bork Surfstrand, Bork Nordstrand og Skaven Strand.
- Vi er netop i disse uger på vej med en spildevandsplan for området. Jeg har allerede holdt mødet ned repræsentanter fra grundejerne, og senere i denne måned skal der holdes et møde med alle grundejere.
Fakta
Stor forurening
Der bliver ikke sat Blåt Flag - miljømærke - ved fjordens strande i år. Det Blå Flag ses ved Hvide Sande, Vedersø, Sidselbjerg, Nørre Lyngvig og Søndervig. Der er endnu chance for, at fjordhavne kan flage med blåt flag.
Gå tilbage til oversigten