Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Sagt og skrevet

Mere åbenhed om Stauning Lufthavn

Skrevet d. 05-01-2021 |
Rss-feed
Af byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), Svinget 8, Tarm:
For 5 uger siden fik jeg aktindsigt i alle de dokumenter, som Ringkøbing-Skjern Kommune har liggende vedrørende nedgraderingen af Stauning Lufthavn, men jeg mangler fortsat at få udleveret referaterne fra lufthavnens bestyrelse for at danne mig det fulde overblik over, hvad der reelt er foregået. Umiddelbart ser det ikke for kønt ud!!!!
Stauning Lufthavn er et a.m.b.a, et andelsselskab med begrænset ansvar, men eftersom det er kommunen, der er den reelle ejer af lufthavnen, er også lufthavnen omfattet af offentlighedsloven. Det er da også kommunen, der har videresendt min anmodning om aktindsigt til lufthavnen, men jeg har stadig ikke modtaget noget som helst. Hvorfor mon?
En gennemgang af de dokumenter, som jeg allerede har fået udleveret, indikerer imidlertid, at der er alt mulig grund til at komme til bunds i denne sag og sikre meget mere åbenhed om lufthavnens drift fremover. I første omgang er der 3 vigtige spørgsmål, der melder sig:
1. Har lufthavnens bestyrelse selv mandat til at "handle i porten" med projektmagerne bag de opstillede testmøller og nøjes med en mindre kompensation end den, der blev aftalt i 2017, så der kun er installeret ILS-landingssystemer til én landingsbane og ikke dem begge? Samtidig med, at der gives mulighed for en 3. mølle. Jeg mener, at denne sag burde have været forelagt byrådet. Der er end ikke orienteret om det!
2. Har lufthavnens bestyrelse mandat til på egen hånd at nedgradere indflyvningsfladerne i Stauning Lufthavn fra kodeciffer 3 til 2 på grund af det manglende ILS landingssystem? Er bestyrelsen enig i den nedgradering eller er det en formandsbeslutning? Jeg mener, at også denne beslutning burde have fremgået på en af byrådets dagsordener.
3. Har lufthavnen bestyrelse inddraget lufthavnens brugere i beslutningsprocessen? Dette mener jeg er vigtigt, da det immervæk er brugerne, der sikrer lufthavnen dens indtægter.

Gå tilbage til oversigten