Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Sagt og skrevet

Byråd tavs om leg med skattepenge

Skrevet d. 21-01-2015 |
Rss-feed

 

Spekulation: Uden at oplyse detaljer får forsyningsselskab lov til at score en halv million kroner på kreativ skattefidus.

af Poul Bülow pob@jv.dk
Der tænkes kreativt når der skal finansieres et byggeri af Innovationscentret ved Ringvejen i Skjern. Bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning har fundet en fidus, som betyder, at de kan spare en halv million kroner i betaling af skat ved at bogføre en del af investeringerne i Innovest.
- Vand-og spildevandsdelen kommer til at stå for 68 procent af investeringen i Innovest og hertil kommer, at biogasselskabet skal betale 25 mio. kr. Det kan jeg ikke stemme for, siger byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF) og begrunder: - Forsyningsselskabet bygger langt mere end de har brug for. Og jeg undrer mig meget over, at der er flyttet rundt på hvem der søger garantien. Nu står hovedselskabet og renseanlægget også for investeringen.
Hvorfor? - Er der tale om skattespekulation, som det fremgår af dagsordenen, så synes jeg ikke, at det er kønt at se et offentligt selskab spekulere i skat, siger Niels Rasmussen, og på byrådets møde bad han forsyningsselskabets formand, byrådsmedlem Erling Gaasdal (V) eller borgmesteren redegøre for skatteforholdene.
Borgmester Iver Enevoldsen (V) fastslog imidlertid: - Der er ikke tale om en merinvestering men en omlægning på baggrund af skatteforhold.
Erling Gaasdal svarede ikke på spørgsmålet.

FAKTA

Flertal for skattetænkning
Forsyningsselskabet skal i år investere 144 mio. kr. Et flertal i byrådet stemte tirsdag for at garantere for de 88 mio. kr. heraf 33 mio. kr. til Innovest. Byrådsmedlemmerne Niels Rasmussen (SF) og fjordlistens Jan Holm Rasmussen stemte imod. Jens Erik Damgaard (KD) undlod at stemme.



Gå tilbage til oversigten